ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917

13ST Apologi. 2 Reg., 23. v. 18: »Lad ham ligge, rø re r ikke Hans Been«. Holdt stille med din Skum letand at slide i de Døde, Hans Been h an v ar en æ rlig Mand ved gammel Klosterføde.

H ans N o r d r u p , født 1681, blev S tuden t fra Ring­ sted 1700, theologisk K and idat 1705, va r A lumne paa Valkendorfs Kollegium i 1706. — N o rd rup va r et kvikt Hoved, m en havde ikke noget godt Ry paa sig; af en sam tidig om tales h an »som en liderlig Pe rson , en Spiller og D rikkeb roder« . I Aaret 1706 vilde h an h em ­ meligt begive sig til Jesu ite rne i S trassburg, de r af en til Katho licism en om vend t S tuden t v a r bleven skild­ re t for h am som et sand t E ldo rado ; m en Po litim e­ steren , den berøm te Ole Røm er, lod ham a rrestere, ju s t som h an stod i Begreb m ed at afsejle. H an slap dog sn a rt igen ud af S lu tteriet; m en denne Affære i Fo rb inde lse m ed han s Levned i det hele taget v an ­ skeliggjorde han s Befordring til P ræ stekald , og først i 1725 opnaaede h a n at faa sin afdøde F ade rs Kald i sin Fødeby N o rd ru p ; 1747 blev h an forflyttet til T ho reby paa L aa land , hvo r h an døde 1750. — N o r­ d ru p havde en betydelig poetisk Aare og skrev mange Digte, mest af satirisk — ofte tillige re t smudsigt — Indho ld . I sin A lumnetid skildrede h a n bl. a. i meget drastiske Ud tryk Kollegiets kvindelige T yende , der paa den T id sku lde væ re hø jt til Aars, »sam tykt og fo ro rdne t af Epho ro« , (tryk t i C. P. Ro the: Christo­ p h e r W alkendorffs Levnet). Som P ræ st paad rog han sig skarpe R ep rim ande r ved at spotte over Adelen, P ietismen, fremm ede Magters Politik, m. m. m.