ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917

71 dende, at n a a r h an først havde udstaaet sin S traf for den Forseelse, h an havde begaaet som akadem isk Borger, »turde han ej ved at tvile, at P rofessorerne jo gerne samm e hans Opsigelse accep terede«38). Chri­ sten Randers h a r da fo rtrud t det, for endnu i 1655 ses h an at være A lumne paa Kollegiet. I 1654 g jo rde h an sig bemæ rket paa lignende Maade som ovenfor om ta lt; h an slog og in ju rie rede velbyrdig Hr. Krags T jener, va r noget »ufin« mod R ek to r i hans Hus, og da h an om Natten va r bleven ført til Raadhuskæ l- deren af Vagtmesteren, havde h an trak te re t denne m ed Ukvem sord. P ro fesso rerne tog dog m ild t paa ham »efterdi de fo rnam , at Christen Randers, som en læ rd Karl, synes at væ re i Hovedet ikke som han bu rde og alle øn sk te« 89). Christen R anders søgte endog i 1655, da han s A lumnetid va r udløben , at faa T illadelse til alligevel at blive paa Kollegiet, men mød te naturligvis Afslag90). Over for In spek to re rnes Bedrifter blegner de me­ nige A lumners, som Claus F riis’, der kom hjem efter Lukketid , »og da han va r d rukken , befol Inspector, at h an skulde sove til om Morgenen. L idet derefter kom h an for In spec ton s Dør igen at ville være ude. Men som Inspecto r ikke vilde lade h ann em ud, steg h an over Muren og atter siden kom ind over Muren igen«. Men da Claus Friis hævdede, »at han havde det ikke g jo rt af nogen Ondskab, m en i sin D rukken ­ skab«, og fordi han efter Inspek tors Sigende ellers plejede at holde sig vel, »blev han ikkun m u lk teret til Universitetet for 3 Speciedaler« — m en skulde det gentages, skulde denne Sag »staa h ann em ovenfor, og da skulde han excluderes«91). E t lignende Tilfælde fo rekomm e r i 1628? da »Petrus Christierni, Inspector