ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917

77 bygge den store Misbrug, som en Del af studiosis havde«, strax etter D istributsen at drage bo rt, saa at P ro fesso rerne m ed største Besvær ad Rettens Vej m aatte skaffe sig Pengene tilbage. Hverken denne F rem gangsm aade eller en anden , som i 1663 med P a tronens, Ch ristopher Valkendorfs, Sam tykke blev vedtaget, nem lig at A lum nerne skulde have deres S tipendium b ag u d 107), blev dog af nogen Varighed. Selv om A lum nerne ofte v a r fravæ rende, va r det ikke derm ed givet, at deres Værelser stod tomme. Det v a r meget alm indeligt, at A lum nerne indlogerede Latinsko ledrenge bos eller i Stedet for sig paa deres Kamre. I 1628 »delibererede« P rofessorerne, »hvor­ ledes de S tuden terd renge bedst kunde afskaffes, som S tuden terne udi stor Mangfoldighed opho lde r«108); i 1642 vedtager Konsistorium ko rt og godt: »Studenter­ drengene i Valkendorfs Boder skal afskaffes«109) — men dets Beslutninger var lige afmægtige, hvad enten det g jald t at fastholde A lum nerne paa Kollegiet eller at fordrive D rengene derfra. Begivenheder af m ere alm indelig Interesse kunde til T ider gribe ind i A lumnernes daglige Liv. Uni­ versitetets store Reformationsfest i 1617 fejredes ogsaa paa Valkendorfs Kollegium; der og i Kommunitetets Sal ho ld t S tuden terne Taler og fremsagde Digte, lige­ som P rofessorerne g jo rde det paa U n iversitetet110). Men den største Begivenhed i denne Periode, som kom til at indv irke ogsaa paa A lumnernes Tilværelse, var dog Københavns Belejring i 1658 og S torm en 1659m ). Straks efter Karl Gustavs Landgang i Kor­ sør den 6. August 1658 dannedes et S tuden terreg im en t i København , i hvilket alle S tuden ter skulde lade sig