Kunsthaandværkerskolen_1930-55

Skolens indvielsesfest i Kunstindustrimuseets grønnegaard.

Lad mig prøve at få det i orden. Deri lå, at hans energi var kon­ centreret om spørgsmålet, og at hans tilsyneladende aldrig svig­ tende selvtillid havde givet ham tro på, at det skulle lykkes - og det lykkedes. Jeg har aldrig hørt smålige indvendinger fra hans mund, så som tid, kræfter, penge o. s. v. Når sagen syntes ham rigtig, gjaldt alt sagen. På den måde gav han sig i kast med un­ dervisning i keramik, hvor han uden direkte anvisning fik ele­ verne til at frembringe gode og karakterfulde ting med rene for­ mer og enkle dekorationer og farver. På samme måde overtog han undervisningen af guldsmedelærlinge. Lærlingene blev fra at være en flok uvillige og uinteresserede drenge, bragt frem til at søge frivillig undervisning hos ham om lørdagen. Jeg må for forståelsens skyld tilføje, at disse fag ikke var hans egentlige, - hans »fag« var det grafiske. Ganske kort sagt: Jeg tror, at denne karakter, - denne per­ sonlighed, som sætter alt til side for at arbejde med den enkelte elev efter dennes behov, er det vigtigste for læreren.

13