Kunsthaandværkerskolen_1930-55

Disse navne er velkendte indenfor dansk kunsthåndværk, og om de fleste kan det siges, at den kombinerede faglige og æste­ tiske uddannelse dels på værksted, dels på skole, har været be­ tydningsfuld for deres udvikling. Der er ikke tvivl om, at skolen langt fra har givet, hvad den kan bringes frem til. Endnu er mange forhold på forberedelses­ stadiet, og værkstedsforholdene f. eks. for primitive. Først sid­ ste år har Reklametegnerskolen fået anlagt et reproduktions­ atelier. Textilskolen har nylig indledet en ny undervisningsform, som bl. a. skulle bringe eleverne i nærmere forbindelse med in­ dustrien. Møbelskolen vil i år påbegynde anlægget af et model­ værksted, hvor konstruktioner og former kan udeksperimente­ res. Guldsmedehøjskolens tendens går også i retning af bedre værksteds- og eksperimentmuligheder. Og Keramikskolen, som har bragt mange unge navne frem, må dels knyttes nøjere til erhvervet, dels se frem til meget omfattende udvidelser, således at der kan arbejdes ikke alene med pottemageri, men med fagets samtlige teknikker: fajance, stentøj, og porcelain. Sidste år er forsøgsvis oprettet en klasse for keramisk maleteknik. Og vi skulle have et glasværksted, - det fag trænger hårdt til skoling herhjemme. Uddannelsen må være så god, at den sikrer elevernes økono­ miske eksistens, men tillige sådan, at skolen virker som erhver­ vets faglige og kunstneriske »laboratorium« i den udstrækning, dette er muligt og naturligt. * I Stockholm arbejder man for tiden med opbygning af en meget stor, ny kunsthåndværkerskole. Her vil man samle alle de kunstindustrielle fag under eet tag, således at værksteder, samlinger, tegnesale m. m. nyttiggøres for alle arter af elever, og disse får lejlighed til at lære hinandens arbejde at kende, - at inspirere hinanden. Glas, bogkunst, sølv- og guldsmedekunst,

2 7