MeddelelserFraKøbenhavnsBygningsvæsen1944-47

Det drejer sig om ret svære Rustangreb paa saa­ vel Jernbjælkens Krop som Flanger. Der er m aalt indtil 12 mm tykke Rustskaller, og Rustbelægningen paa Flangekanten er i flere Tilfælde sprængt og spaltet i vandrette Lag. Fig. 6.

En Undersøgelse gav til Resultat, at Vinduesbjæl- keme er oplagt ubeskyttede og indmuret i alminde­ lig Kalkmørtel. Denne Forsommelse alene skønnes dog ikke at kunne bevirke saa svære Skader. Professor E. Suenson, Danmarks tekniske Høj­ skole, har derefter foretaget en nærmere Undersø­ gelse a f Forholdene, herunder en Analyse af Mør­ telen. Det blev herved paavist, at Mørtelen inde­ holder indtil o, 106 % Klor, medens en Prøve, ud ­ taget fra en Kalkbænk p a a en Byggeplads, kun ud­ viser et Klorindhold paa 0,016 % . Professor Suenson udtaler i sin Erklæring bl. a . : »D a Klor i meget høj G rad begunstiger Rust- dannelse, er der næppe Tvivl om, at Skaderne stam­ mer fra dette Stof, og Sporgsmaalet er da, hv orledes Kloret er kommet ind i Murværket, Det kan næppe tænkes a t stamme fra det røde Farvestof, der er iblandet Fugemørtelen, men det er sandsynligere, a t det stammer fra Facadens Af­ syring. Angaaende denne staar der i Udbudsbetin­ gelserne : »Facaderne renses, med Syre, hvori der er iblan­ det Farve efter nærmere Aftale. Afsyringen m aa ikke finde Sted efter Fugningen.« At denne Syre har været Saltsyre, kan der ikke være Tvivl om, og da der er iblandet Farve, kan m an gaa ud fra, a t Facaden ikke er blevet afskyllet efter Syrebehandlingen. Syren er altsaa forblevet i Murværket, hvor den. i Tidens Lob' er blevet, opspædt a f Regn og er van­ d ret indefter saavel gennem Fugerne som gennem Stenene. Syren i Mørtelfugeme er blevet omdannet til KaldrønMorid, som er vandret videre. Syren i Murstenene er vandret videre uden væsentlig kemisk Omdannelse, indtil den traf Kalkmørtel, som om­ dannede den til KatciumUorid. KaidumMorid er meget stærkt rustfremkaldende. Denne Forklaring er i Overensstemmelse med Ana­ lyseresultaterne,, som. viser, a t Klorindholdet er mindst nærmest Facaden, hvor Regnen h a r fortyn­ det Syren, sam t væsentlig større i Mørtelen end i Steiiene, idet Stenene ikke b a r kininet, binde Syren, som derfor er havnet i Mørtelen, hvor den er bun­ det i Fonn af Kalciumklorid«. Med. Henvisning til Snittegningen Fig. 1 kan yderligere anføres, a t der ikke overalt er fyldt ud mellem Rulleskiftet og det overliggende Fladskifte og Jembjæ lken, saaledes a t fugtig Luft i dette Mel­ lemrum. sandsynligvis i hej G rad har befordret Rust- dannelsen, der er langt voldsommere p a a det. forre­ ste Jerns Forside end andre Steder. P a a Fig. 4 ses .Rulleskiftets Placering mod Jembjæ lken.

f§ 1

Fig. 6. Billedet viser Tæringen paa Jernbjælke efter Afvaskning i rent Vand. Rusttæringen har ikke maaleligt mindsket Jer­ nets Godstykkelse. Efter Rensning af Jernene viser Maalinger dog kun et ubetydeligt Svind i den oprindelige Gods­ tykkelse, saaledes at Jernenes Bæreevne praktisk talt er uændret. Fig. 7. Ved samtlige 700 V induer bliver det omgivende Murværk nu nedhugget, saaledes a t Jernenes Krop og Flanger blottes, hvorefter al Rustdannelse fjernes ved H jæ lp af mekanisk Værktøj. Derefter svummes Jernene, udkastes i ren Grus og Cement, hvorefter T ilmuringen sker i Grus og Cement. Var dette gjort oprindeligt, vilde meget betyde­ lige Udgifter være sparet.

Klinkerbeton. Bygningsvedtægtens § 21, Stk. 1. » § 32, Stk. 1. » § 36, Stk. 1. » § 45, Stk. 5.

DK 6 . 91 . 3 . 2 : 6 . 91.82 Magistratens 4. Afdeling h a r under 3. M aj 1947 sammenfattet samtlige tidligere meddelte Tilladelser til at anvende Klinkerbeton som følg er: Tæt. Klinkerbeton er Beton, hvortil der i. Stedet for almindelige Sten anvendes de saakaldte Klinker (kalkfrit. Ler, der brændes til h aard S in tring ). Tæ t Klinkerbeton tillades anvendt til Udstobning paa Stedet med eller uden Armering og til Fremstil­ ling af Klinkerbeton-Sperlestcn.

34