MeddelelserFraKøbenhavnsBygningsvæsen1944-47

Soppebassin og Rulleskøjtebane i Nørrebroparken. Nørre- broparken ligger i et tæt befolket Bykvarter og har derfor et meget stort Besøg af Børn. Parken rummer en stor, velforsynet Legeredskabsplads for større Børn, en Sandlegeplads for Smaabøm, Plads til Boldspil samt et Bassin, der benyttes til Sopning og Sejlads om Sommeren og til Rulleskøjteløb om Vinteren. Desuden findes i Parken store, frit tilgængelige Græsarealer til Leg og Hvile. ning i Sol og fri Luft, og Parkerne maa derfor være spredt ud over alle Bydele for at muliggøre let og bekvem Adgang til disse Goder, der absolut er nødvendige for, at et sundt og naturligt Byliv kan leves. Til Belysning af, i hvilket Om fang det hidtil har været muligt at forsyne Byen med Parker, skal der i det efterfølgende i Korthed gøres Rede for den Udvikling, der allerede er sket paa dette Omraade, og peges paa Nødvendigheden af, at Udviklingen stadig holdes i Gang. Københavns offentlige, kommunale Parkers H i­ storie gaar ikke langt tilbage i Tiden. Da Byen var lille og laa skærmet bag de grønne Fæstningsvolde, var Bygningerne forholdsvis lave, og der var ikke Brug for Parkarealer paa samme Maade, som en senere T id har krævet det. Dengang var det Privat- haveme ved de store Ejendomme, Kirkegaardene ved Byens Kirker og Fæstningsterrænet, der tjente som Parkarealer og gav Byen det grønne Islæt, der forenede den med en vis Hygge. Paa Grund af Byens stigende Indbyggerantal og Mangelen paa Byggegrunde kom det efterhaanden til en kraftig Be­ byggelse i de Havearealer, der laa ved de større Ejen­ domme i selve Byen. Bebyggelsen blev efterhaanden saa tæt, at Forholdene udviklede sig i meget uheldig

Sandlegeplads i Enghaven. Den eneste store Park paa det tæt bebyggede Vesterbro er Enghaven. Den er derfor en af de Parker i Byen, der har det største daglige Besøg. Parken rummer 3 Legepladser: 1 Redskabslegeplads, 1 Boldspilplads og 1 Rulleskøjtebane. Desuden findes 2 Blomsternaver, een for Roser og een for Stauder, med mange Bænkepladser. Retning for hele Bysamfundet, idet den tæ tte Be­ byggelse gjorde Boligerne mørke og uhygiejniske. Først da Fæstningsvoldene i M idten af forrige Aar- hundrede faldt — efter i lange T ider at have virket hæmmende paa en sund Byudvikling — blev der Mulighed for en større Udvikling af Byomraadet, en Udvikling, der var betinget af Industrialiserin­ gens Indtog og den danske Handels selvstændige Udvikling. Byen tog da til at udvikle sig i alle R et­ ninger. Problemet om offentlige, kommunale Anlæg og Parker kom i Forgrunden, efterhaanden som Bebyggelsen uden for den gamle Bydel lagde Beslag paa de store, frie Arealer ud til Forstæderne. Selv om Parkproblemet var opstaaet og erkendt, gik det dog kun trægt med at faa det løst, og først ved Anlæg af Ørstedsparken og Østre Anlæg i i8 7o ’eme blev Udviklingen sat i Gang. De store Indlemmelser af Brønshøj, Valby og Sundbyerne i 1901— 02 begunstigede i høj G rad Byens sunde Udvikling, og ved Indlemmelserne muliggjordes egentlig først en rimelig Udvikling af Parker og Anlæg. Men indtil 1911 var m an dog ikke naaet længere end til at fremskaffe ialt 56 ha Parkareal svarende til 1,2 m2 pr. Indbygger. Ved Anlæg af Fælledparken i 1912 skete en mærkbar Udvidelse, og Byens Parkareal naaede op til 3,3 m2

42