MeddelelserFraKøbenhavnsBygningsvæsen1944-47

være nødvendigt i visse af de parkløse Boligkvar­ terer at inddrage til Parkform aal Arealer, der alle­ rede h a r fundet anden Anvendelse. Dette er ganske vist en dyr Foranstaltning, og det er et sundere Princip ikke først at foretage en Overbebyggelse i et Kvarter for derefter med store Bekostninger at afhjæ lpe Manglerne ved en saadan Disposition; men n a a r Spørgsmaalet om a t skabe gode og sunde Livsvilkaar i Byen skal løses, kan anden Udvej ikke anvises i de Kvarterer, hvor Fejlen med Overbe- byggelse er begaaet. H idtil ha r det været saaledes, a t Grundpriserne i Byomraadet overalt stadig ha r været i Stigning, og ud fra Betragtningen, at en saadan Udvikling m aa formodes at ville fortsættes, maa det ønskes, at det lykkes saa hu rtigt som muligt at sikre de nød­ vendige Arealer til Parkformaal, dels for at hindre en fortsat Overbebyggelse, der altid fører til usunde Tilstande og forøger Vanskelighederne p a a alle Om raader, dels fordi det for Bysamfundet er bil­ ligere a t forebygge end bagefter at skulle prøve paa at afhjæ lpe Manglerne med ufuldstændige og kost­ bare Metoder. Medens der i Byggelov og Bygnings­ vedtægt stilles visse K rav om Størrelsen af ubebyg­ gede Arealer ved Boligbebyggelse, findes der ingen Bestemmelser om, hvor store Arealer der skal være til Befolkningens Raadighed i Form af Parker og Anlæg, og Byplanloven af 29. April 1938 siger kun, at der i en Byplan kan træffes Bestemmelse om Sports- og Legepladser, Lystanlæg og Parker, men nogen Angivelse af, i hvor stort et Om fang der skal sikres Arealer til saadanne rekreative Formaal, gives ikke i Loven. Det Tal, der m aa nævnes, naar det skal belyses, i hvilket Om fang det anses for paakrævet at frem ­ skaffe Parkarealerne i Byerne, ligger mellem 6 og 30 m 2 Park pr. Indbygger. For Københavns Ved­ kommende vil der ikke være Tvivl om, at det første T al 6 m 2 ikke kan komme i Betragtning, dertil er det alt for lavt, idet der ikke direkte ved Byen findes Naturom raader, som kan træde supplerende til, og det sidste T al 30 m2 lader sig ikke realisere, dertil er Byomraadet allerede for stærkt udbygget. Ved en Vurdering af den Brug, der gøres af Parkarealer i København, er det muligt tilnærmelsesvis at fast- slaa, i hvilke Kvarterer Parkarealerne er tilstrække­ lige, og i hvilke Parkarealerne er utilstrækkelige, ligesom det ikke volder nogen Vanskelighed at paa­ pege de parkløse Bydele. U d fra saadanne Betragt­ ninger vil det næppe kunne forsvares for Køben­ havns Vedkommende at sætte K ravet paa Parkareal lavere end til 12 m 2 pr. Indbygger. Da det med den Udbygning, Parkarealerne hidtil ha r naaet, er

lykkedes at sikre Byen ca. 7 m 2 Park pr. Indbygger, vil det altsaa sige, at der endnu mangler 5 m2 pr. Indbygger, hvilket svarer til ca. 360 ha med det Befolkningstal, Byen for T iden har. Det kan i denne Forbindelse være af Interesse at nævne, at der i Helsingfors regnes med at skulle fremskaffes 20 m 2 Park pr. Indbygger inden for selve Byom­ raadet, og at der i London regnes med ligeledes inden for selve Byomraadet at skulle fremskaffes ca. 12— 13 m2 Park pr. Indbygger. I Malmø er Parkarealet over 12 m2 pr. Indbygger, og yderligere Udvidelser paaregnes. Borgergade 18, K. Tlf. C. 10310. Ekspedition 10— 15, Lørdag 9— 12 i T iden 1. Jun i— 30. September. Et kommunalt Kontor h a r i Løbet af det sidste Aar skiftet baade Navn og Adresse, idet Stadsarki­ tektens Direktorats Ingeniørkontor med Lokaler i Vartov nu er Københavns Komm unes raadgivende Ingeniørkontor med Adresse Set. Annæ Palæ, Bor­ gergade 1 8 . Det nævnte Kontor er vel ikke direkte et Led i Bygningsvæsenet, men staar dog i et saadant Sam­ arbejde med dette og er af saa afgørende Betydning i baade kommunalt og privat Byggeri, at de neden­ nævnte orienterende Oplysninger formentlig vil være af Interesse for dette Blads Læsere. Kontoret nedstammer i lige Linie fra det gamle Stadsingeniørembede og fører sine T raditioner til­ bage til Mænd som Colding, Am b t og Karsten, hvis Navne endnu ha r K lang bland t alle, der beskæftiger sig med Kommunalhygiejne og Byggeri. Ved en Omordning i 1925 udskiltes den Del af Stads­ ingeniørens Embedsforretninger, som navnlig om­ fattede Opførelse og D rift af kommunale Byg­ ningsanlæg m. v., og henlagdes under Navn af Byg­ ningsingeniørkontoret først en kortere T id under Stadsingeniørens midlertidige Bestyrelse og dernæst under Stadsarkitektens Direktorat. I 1931 samledes den tekniske Ledelse af Kontorets 2 Afdelinger un­ der et nyoprettet Overingeniørembede, og Kontoret benævnedes derefter i Almindelighed Overingeniø­ rens Kontor eller blot Ingeniørkontoret. I 1939 for­ øgedes Antallet af Afdelinger under Kontoret til 3. Udviklingen siden 1925 gav efterhaanden In ­ geniørkontoret et Arbejdsomraade, som gik betyde­ ligt ud over de Rammer, der oprindelig var tænkt for Kontorets Virksomhed, og i Konsekvens heraf foreslog Magistraten, at Kontoret forsøgsvis udskil­ 45 Københavns Kommunes raadgivende Ingeniørkontor.