MeddelelserFraKøbenhavnsBygningsvæsen1944-47

Beliggenhed af offentlige Bygninger og An­ læg m. m., Bebyggelsesarter og deres Fordeling, Byggegrundenes Dybde, Bredde og Størrelse, Bebyggelsens Beliggenhed og Udstrækning paa Grundene m. m., Bebyggelsens ydre Udformning samt Bevaring af et Om raade i Overensstemmelse med dettes hidtidige Karakter. N aa r Byplanen er godkendt, m aa der inden for Byplanomraadet ikke udføres Bebyggelse eller fore­ tages andet, der er i Strid med Planen, ligesom in­ gen Udstykning m aa approberes og ingen Gade an ­ lægges, forinden det er godtgjort, at Udstykning og Gade ikke er i Strid med Planen. Alle private til­ hørende Ejendomme m. v., som efter Planen skal anvendes til offentlige Formaal, skal, n aar Kommu­ nalbestyrelsen gør Fordring derpaa, afstaas mod E r­ statning. En Ejer kan forlange sin Ejendom , for saa vidt denne er bestemt til offentligt Brug, overtaget af det offentlige, saafrem t Byplanen afskærer Ejeren fra at deltage i den faktisk stedfindende bymæssige Udvikling, som finder Sted paa tilstødende Arealer. En E jer kan endvidere forlange sin Ejendom over­ taget af det offentlige, naar der ved Byplanen er ble­ vet paalagt den en Gade- eller Byggelinie, der be­ virker, at Ejendommen ikke kan anvendes paa hen­ sigtsmæssig M aade til Bebyggelse, samt endelig naar en G rund ved Ekspropriation bliver saa lille eller af en saadan Beskaffenhed, at den ikke kan udnyttes som selvstændig Ejendom. I det Tilfælde, hvor Gade- eller Byggelinie bevir­ ker, at Ejendommen bliver saa lille, at den ikke paa hensigtsmæssig M aade kan bebygges, m aa Begæring om Erstatning være fremsat inden 6 Uger fra D a­ toen for Byplanens offentlige Fremlæggelse. Meget betydelige Om raader inden for Køben­ havns Kommune var allerede ved Byplanlovens Fremkomst byplanmæssigt sikret. Det var bl. a. sket ved tinglyste Servitutbestemmelser i Forbindelse med Gadeudlægsdeklarationer. Adskillige Vedta­ gelser af Kommunalbestyrelsen sikrede tillige for­ skellige Byplandispositioner. I Byggeloven af 29. Marts 1939 for Staden Kø­ benhavn indeholdes adskillige Bestemmelser, som til­ sigter rene Byplanformaal. I de Om raader i Køben­ havn, hvor Grundenes Udnyttelse endnu ikke er endeligt fastlagt, og i mange andre Tilfælde, hvor særlige Byplanformaal gør det ønskeligt, kan til­ fredsstillende Resultater opnaas ved H jæ lp af Byg­ geloven.

Byplanloven er derfor endnu kun anvendt i sær­ lige Tilfælde for mindre Om raader inden for Kø­ benhavns Grænser. I følgende 11 Tilfælde er By­ planer allerede godkendt af Indenrigsministeriet og tinglyst. I flere af Tilfældene har det været eksiste­ rende Villaomraader, man ved H jæ lp af Byplanlo­ ven har søgt stabiliseret, bl. a. ved at fastlægge spe­ cificerede Servitutbestemmelser for disse Om raader.

1 . Byplan for Omraadet paa begge Sider af H jort­ holms Allé fra Knæ kket indtil Bispebjerg Kirke- gaard.

Om raadet, der er vist med graa Farvetone, paa­ lægges Villaservitut. Byplanen er tinglyst den 17. Juli 1939.

2 . Byplan for et Omraade ved Aalekistevej, Godt- haabsvej (nu Jyllingevej) og Jernbane Allé i Van­ løse. Om raadet, der er vist med graa Farvetone, fast­ lægges som et Villaomraade efter nærmere udfor­ mede Servitutbestemmelser. Grundene langs Jernbane Allé (paa hvilke der er vist en Bebyggelse med Krydsskravering) m aa be­ nyttes til 4 -Etagers Boligbebyggelse efter nærmere godkendt Bebyggelsesplan. For Grundene langs Aalekistevej og for Grundene ved Østsiden af Bratskovvej (Gaden parallel med 3

Made with