591983113

KØBtNHAVNb r A dhusbibuotbk

, 3

Programmet er udarbejdet af et udvalg bestående af repræsentanter for Københavns kommune og Danske Arkitekters Landsforbund. Ved udarbejdelsen har særlig medvirket arkitekt M A A Ib Borring. Kortbilagene er optegnet af Stadsarkitektens- og Stadsingeniørens direktorat. Luftfotos er optaget af Torkild Balslev og af Geodætisk Institut (lodfoto). Øvrige fotos er optaget af Søren Eisenhardt & Jesper Tvede. Programmet er tilrettelagt afNiels Wamberg i samarbejde med Bent Røgind og trykt hos visoprint as.

Rådhuspladsen

Indbydelse Det er i år 100 år siden, at Akademisk Arkitektforening blev stiftet i København. I anledning afjubilæet har borgerrepræsentationen bemyndiget overborgmesteren til i samarbejde med Danske Arkitekters Landsforbund/ Akademisk Arkitektforening at indbyde til en offentlig idékonkurrence om Rådhuspladsen i København. Konkurrencens formål Det er konkurrencens formål at fremkalde inspiration og ideer til løsninger af Rådhuspladsens udformning og indretning, som vil kunne gøre pladsen til et me­ re attraktivt byrum og derved leve op til sin funktion som byens centrale plads. I forbindelse med løsningen af den stillede opgave ønsker man synspunkter på og forslag til følgende tre hoveddele: A. Rådhuspladsens fremtidige muligheder som bindeled mellem middelalderby­ en og de omkringliggende bydele og grønne områder. B. Sanering af trafikforholdene. C. Nyindretning af Rådhuspladsen med forslag til pladsinventar, beplantning og belysning, der kan understrege pladsens helhedskarakter. Det skal tilføjes, at der ved vurderingen af forslagene vil blive lagt megen vægt på, om de kan gennemføres inden for rimelige økonomiske rammer.

Kort 1. Arkitekt Martin N y r o p s a n d et fo rsla g til u d fo rm n in g a f R d d h u sp la d sen m ed o m k rin g lig g e n d e g a d er

^ % (»nl'fijiMIn Ilitk (1 jB fårrm m ^n m m

Palads Hotellet og Rådhuset set fra busterminalen

2. Konkurrenceopgaven

meltorv og Vesterport. Da Vesterport blev re­ vet ned i 1857, blev Vesterbros passage anlagt som den største af de fire veje ud ad byen. I 1872 blev Industriforeningens bygning af arki­ tekt Vilh. Klein indviet, hvilket yderligere un­ derstregede denne udfaldsvejs betydning for byen. Efter konkurrencen om Københavns Rådhus i 1889/90 blev arkitekt Martin Nyrops forslag til et nyt rådbus vedtaget efter lange og vanskeli­ ge forhandlinger. Allerede i 1892 blev rådhuset

2.1. Rådhuspladsen før og nu Det karakteristiske ved Rådhuspladsen er, at den aldrig har fungeret eller er blevet opfattet som een plads. Lige fra dens anlæggelse i begyn­ delsen af dette århundrede har den lidt under at være delt op i to halvdele - en rolig del foran Rådhuset og en mere trafikeret del midt i rum­ met, hvor mange trafiklinier omkranser en fod- gængerø. Frederiksberggade blev anlagt efter den store brand i 1728, som en forbindelse mellem Gam­

Rådhuspladsen set fra Dagmarhus

foran rådhuset, men ønskede adgangen til det forsænkede areal i niveau med det omkringlig­ gende fortov. I Nyrops øvrige del af forslaget til pladsen foran rådhuset havde han ønsket at understrege pladsdannelsens karakter ved at lade opføre en mur fra rådhuset til Tivoli. Rådhushaven skulle ikke indgå i pladsen. Ved realiseringen af planen blev denne mur erstattet af et gitter og en hjør­ nepavillon. I 1954-55 blev gitter og pavillon fjer­ net, så H. C. Andersens Boulevard kun efterlod et ganske smalt åbent anlæg langs rådhuset. Over mod Vartov havde Nyrop forestillet sig en biblioteksbygning, så rådhuset kunne få forbin­ delse til den eksisterende bebyggelse og ikke lig­ ge alt for isoleret. Ingen af disse planer blev gennemført. Rådhuspladsens uregelmæssige form og dens meget forskelligartede bebyggelse har altid ef­ terladt indtrykket af en urolig og uharmonisk plads. I 1931 og 1932 udførtes en mindre regulering af Rådhuspladsen baseret på et projekt udarbej­ det af stadsarkitekt Poul Holsøe. Det eneste be­ varede fra reguleringen er trærækken foran Pa-

placeret omtrent på samme sted, hvor Nyrop havde bygget udstillingsbygningen i 1888 til Den Nordiske Industri- og Landbrugsudstil­ ling. I 1905 blev rådhuset indviet, og pladsen foran rådhuset var da blevet anlagt som en »muslingeskal«, medens den anden halvdel af pladsen var blevet anlagt som en stor trafikp­ lads med en omstignings- og udfletningsø som den centrale del (jfr. kort 2). Muslingeskallen var blevet til på baggrund af Nyrops studier af pladsen foran rådhuset i Sie- na. Da terrænet skrånede ganske svagt fra det nuværende Dagmarhus’ hjørne ned mod rådhu­ sets front, besluttede Nyrop at overføre motivet fra Siena med en forsænket plads foran rådhu­ sets hovedindgang. Hvor pladsen i Siena opta­ ger og formidler det omgivende terræns meget forskellige højdeforhold, lod Nyrop muslinge­ skallen udgrave for at understrege rådhusets rej sning. Kritikken mod dette anlæg meldte sig, allerede inden rådhuset var indviet. Nyrop erkendte, at muslingeskallen ikke var helt fejlfri. I »Arkitekten« nr. 26, 1942 side 147 er en del af hans svar på kritikken gengivet. Han fastholdt tanken om en forsænket plads

h o m E I I V I I I I 14 TL trtrririr £

Rådhuspladsen set fra Politikens Hus

lace Hotel, BT-centralen og Absalons Gård og på pladsens nordside samt plakatsøjlerne. Ud­ luftningstårnet for de underjordiske toiletter, der blev opført i 1941, blev også projekteret ved denne lejlighed (jfr. iøvrigt »»Arkitekten«, må­ nedshæfte, april-maj 1933, side 85-89). Københavns kommune udskrev i 1941 en idé­ konkurrence om bidrag til løsning af spørgsmå­ let om en tidssvarende benyttelse og æstetisk tiltalende udformning af pladsen. Resultatet af konkurrencen var ifølge forhandlingerne i bor­ gerrepræsentationen »»skuffende, dels fordi den ikke syntes i tilstrækkelig grad at have interes­ seret offentligheden, dels fordi der ikke frem­ kom praktisk gennemførlige forslag eller sådan­ ne nyheder, som kunne være til vejledning for kommunens sagkyndige ved udarbejdelse af det endelige forslag til pladsens omlægning.« Arkitekt Frits Schlegel vandt konkurrencen med et projekt til en trinvis udvikling, så Råd­ huspladsen og banegårdsterrænet forenes i en stor helhed med en bred promenade på Industri­ foreningens grund og med en nyopstilling af Fri­ hedsstøtten (jfr. »»Arkitekten« nr. 26, 1942 side 137).

Efter krigen blev pladsen reguleret i 1948, hvor de mange betonbunkers i muslingeskallens are­ al blev fjernet. I overensstemmelse med flere af de i konkurrencen i 1941 fremsatte forslag blev muslingeskallen opfyldt og erstattet af et flise- belagt torv med bænke og blomsterkummer. I 1954-55 blev den daværende Vestre Boulevard reguleret og udvidet, og samtidig døbt om til H. C. Andersens Boulevard. I dag er det byens mest trafikerede gade. Hvor hovedtrafikken ved pladsens anlæggelse lå i retningen fra den gamle by til de nyere bydele mod sydvest ad Vesterbrogade, er trafikken i dag vendt fra nord ad H. C. Andersens Boulevard til Amager over Langebro. Pladsens dilemma med at skulle være det store trafikknudepunkt både for den private og den kollektive trafik er ikke blevet mindre med ti­ den. 2.2. Generel beskrivelse af konkurrenceområdet og tilgrænsende områder Rådhuspladsens fodgængerområder er i dag op­ delt og afgrænset af betydelige trafikårer. Ialt passeres Rådhuspladsen således af ca. 90.000 biler pr. døgn.

Utrechts ejendom og Politikens Hus

Mod sydvest afgrænses fodgængerområderne af H. C. Andersens Boulevard, der er en del af den vejforbindelse, der via Langebro forbinder Amager med det øvrige København. Stræknin­ gen fra Langebro til søerne er en af de mest belastede gadestrækninger i København - ca. 50.000 biler pr. døgn - og kørebanearealet er ud­ nyttet tæt til kapacitetsgrænsen. Indskrænk­ ninger i vognbanernes antal på grund af arbejde i gaden eller ved trafikuheld medfører erfarings­ mæssigt trafikforstyrrelser i form af kødannel­ ser, der kan forplante sig flere kilometer. Mod nordøst afgrænses fodgængerområderne af Vester Voldgade, der hindrer en konfliktfri fodgængerforbindelse til Strøget (Frederiks­ berggade m.v.) og middelalderbyens sam­ menhængende fodgængerområder. Vester Vold­ gade udgør sammen med Nørre Voldgade en ringforbindelse, der fordeler biltrafik til og fra middelalderbyen. Endelig opdeles fodgængerområdet i to tilnær­ melsesvis lige store dele af Vesterbrogades for­ længelse. Denne gadestrækning fungerer som forbindelse mellem Vesterbrogade, H. C. Ander­ sens Boulevard og Vester Voldgade og rummer desuden stoppesteder for en række buslinier.

Medens trafikken gennem det såkaldte søsnit omkring city kulminerede omkring 1970, for herefter at falde svagt, er trafikken på H. C. An­ dersens Boulevard målt sydøst for Jarmers Plads og på Dantes Plads fortsat med at stige ganske svagt til et niveau, der i dag er nogle få procent højere end i 1970. Den store biltrafik over Rådhuspladsen er ikke detailleret undersøgt med hensyn til udgangs­ punkter og mål. Fra tidligere undersøgelser af muligheder for trafikal aflastning af de eksiste­ rende havnebroer vides dog, at det er meget be­ grænsede trafikmængder, der, uden stor og for omgivelserne stærkt belastende omvejskørsel, kan benytte Sjællandsbroen eller en ny motor­ vejsforbindelse endnu længere mod syd. En væsentlig del af trafikken over Rådhusplad­ sen har udgangspunkt eller mål i området inden­ for søerne. Dette medfører nødvendigvis store svingbevægelser i krydsene nær ved og på selve Rådhuspladsen. Dette har, sammen med de snævre pladsforhold, medført, at der ikke er an­ lagt cyklestier over pladsen. De ca. 6.000 cykler og knallertet pr. døgn på H. C. Andersens Bou­ levard er her og på længere strækninger henvist til at dele pladsen med den ind- og udsvingende

Mennesker på Rådh uspladsen trafik, herunder busser. Ialt passeres Rådhus­ pladsen af ca. 10.000 cykler og knallerter i døg­ net. De fire kryds mellem H. C. Andersens Boule­ vard og Vester Voldgade på den ene led og Ve- sterbrogade/Vesterbrogades forlængelse og Jernbanegade/Busterminalen på den anden led er alle lysregulerede. Der er stoppesteder for 13 gennemgående bus­ linier - en for hver retning - forskellige steder på pladsen, herunder i busterminalen i pladsens nordside. I denne terminal og i H. C. Andersens Boulevard op til Studiestræde er der endesta­ tion for 11 buslinier. 5 natlinier benytter de sam­ me stoppesteder. Forpladsen - pladsens sydøstlige fodgængerom­ råde - var som tidligere nævnt udformet som en brolagt forsænkning kaldet muslingeskallen. Pladsen er i dag plan og belagt med kvadratiske betonfliser lagt to og to adskilt af skifter af for­ tovsbrosten. Den hævede terrasse foran rådhuset er belagt med murstensklinker på kant og adskilt fra for­ pladsen af et brystværn.af granit og et trappe­ anlæg flankeret af to lanterner. Tilkørsel til råd­ husets hovedindgang sker ad de to ramper langs rådhusets facade.

Dragespringvandet blev indviet i 1923, idet Joa­ chim Skovgaards figur »Tyren og Dragen« på det tidspunkt blev opstillet i midten af et gra­ nitbassin, der i 1904 var blevet udformet af Thorvald Bindesbøll. Efter en større trafikregu­ lering i 1954-55 blev bassinet omkring den indre kumme fjernet, samtidig med at springvandet blev flyttet. Tæt herved står P. V. Jensens Klints’ Nulsten for vejlængder, der blev rejst i 1925. Fra forpladsen er der adgang til resterne af Råd­ hushaven, der bag H. C. Andersen statuen strækker sig langs rådhusets facade mod H. C. Andersens Boulevard og Tivoli. Midterpladsen - det nordvestlige fodgængerom­ råde - er på de tre sider afgrænset af gadeareal og på den fjerde af busterminalen. Denne del af pladsen er i lighed med forpladsen plan og be­ lagt med betonfliser og fortovsbrosten. På midterpladsen ligger to kiosker med bladud­ salg m.m. De er tegnet af stadsarkitekt Poul Holsøe. Nærmest busterminalen er der i den tid­ ligere trafikmestervagt blevet indrettet et ud- skænkningssted med pølseservering. Endelig er der på denne del af Rådhuspladsen tilladt sta­ deplads for pølse- og frugtvogne.

Cykelstade på Rådhuspladsen I midterpladsens østligste hjørne er der ned­ gang til de underjordiske toiletter og til den un­ derjordiske forbindelse til busstoppestedshel­ lerne og rådhusets forplads. Pladsen foran rådhuset og midterpladsen er for­ bundet med fortovene langs pladsens randbe­ byggelse med fodgængerovergang ved de fire lysregulerede kryds. Dagligt passerer et stort antal fodgængere Råd­ huspladsen - enten for et kortvarigt ophold eller med mål eller udgangspunkt i en af de mange kollektive trafikforbindelser eller de omliggende forretninger, kontorer eller forlystelser. Der foreligger ingen optællinger af fodgængere på Rådhuspladsen, men på Strøget - i Frederiks­ berggade - nordøst for Rådhuspladsen er talt ca. 50.000 fodgængere pr. døgn. Husene omkring Rådhuspladsen. Rådhuset er Rådhuspladsens mest dominerende bygning. Det er opført i perioden 1892-1905 med Martin Nyrop som arkitekt. Efter en omfattende istandsættelse af tårnet i 1974-76 står rådhuset med sit 105 m høje tårn i dag, som det blev op­ ført. De andre bygninger omfatter hotel og en række forretningsejendomme i 5, 6 og 7 etager. I stue­

etagerne er der restauranter, nogle butikker, 2 biografcentre, flere banker og rejsebureauer. Restauranten i Helmershus ved siden af statuen af Den lille Hornblæser har udendørs servering i sommermånederne. I det nyopførte Industriens Hus på hjørnet af Vesterbrogade og H. C. An­ dersens Boulevard er der ligeledes udendørs ser­ vering i sommermånederne fra restauranten i bygningens stueetage. 2.3. Synspunkter på opgavens løsning Hensigten med idékonkurrencen er at fremkalde inspiration og ideer til fremtidige losninger af Rådhuspladsens udformning og indretning, så man med udgangspunkt i en helhedsplan kan forny pladsen ved en ændret disposition, møble­ ring og beplantning. Herved vil den kunne ud­ vikle sig til et mere attraktivt byrum og derved leve op til sin funktion som byens centrale plads. Opgaven deler sig således i tre hoveddele: A. Pladsens fremtidige sammenhæng med de omkringliggende bykvarterer og byfunktioner Belysning og illustration af pladsens fremtidige muligheder som bindeled mellem middelalder-

Frugtvogn på Rådhuspladsen

byen, Vesterbro, Tivoli, Amager, søerne og tra­ fik terminalerne. Pladsen fungerer i dag som overgang fra de »ny­ ere« bydele til middelalderbyen, hvor især plad­ sens funktion som terminal for den kollektive trafik præger pladsen. Fodgængertrafikkens samt opholdsarealernes sammenhæng og place­ ring på pladsen ønskes belyst i forbindelse med beskrivelse af pladsens øvrige funktioner. Rådhuspladsens sammenhæng med grønne om­ råder i de gamle voldarealer ønskes belyst. I denne sammenhæng skal Rådhuspladsens for­ bindelse med den indre bys net af fodgængerga­ der klarlægges og beskrives, så fodgængerne kan opnå bedre vilkår for at færdes sikkert til trafikterminalerne. Servicetrafikken til og fra de mange butikker, restauranter, biografer etc., der er placeret på Rådhuspladsen, på Frederiksberggades sydlige del og de omkringliggende gader skal ligeledes belyses. B. Sanering af trafikforholdene.. Sanering af trafikforholdene, herunder belys­ ning af trafikmønsteret for et større område end

blot Rådhuspladsen. Med udgangspunkt i plad­ sens foreliggende problemer med to store trafik­ årers krydsning - nemlig H. C. Andersens Boule­ vard og Vesterbrogade/Jernbanegade - er det Københavns kommunes ønske at få belyst, hvordan der kan indledes en trinvis trafiksane­ ring. Selv om konkurrencen udskrives som en idékon­ kurrence, skal deltagerne være opmærksomme på udskrivernes intentioner om at kunne om­ sætte ideerne i praksis. Derfor må forslag med radikale ændringer af det eksisterende trafikbil­ lede baseres på en realistisk vurdering af trafik­ forholdene for et større område end Rådhus­ pladsen og omkringliggende gader. Da anlægs­ økonomien fortsat må forventes at være særde­ les stram, kan ændringer i trafikforholdene med anvendelse af betydelige økonomiske midler ik­ ke forventes at blive realiseret. Det må dog be­ tragtes som en kvalitet, hvis forslagene kan ind­ gå i en langsigtet planlægning. Da den altovervejende del af trafikken på Råd­ huspladsen er personbiler og varetransport, må man ved ændringer i dette trafikmønster være

Nærbillede afH. C. Andersens Boulevard ud for Richshuset og Nye Danske Lloyds bygning

Det er en velkendt - men beklagelig - kendsger­ ning, at der i disse år er foregået en almen forrin­ gelse af vore gaderum og offentlige miljøer. Hel­ heden i tidligere tiders mere enkle og overskue­ lige gadebilleder er sprængt. De nye gågader, pladser og torve er dog gode undtagelser fra denne udviklingstendens. De mange funktioner, Rådhuspladsen har haft og har som samlings­ punkt for folkemøder, børnehjælpsdagens telte og boder, koncerter etc. skal bevares og ønskes belyst gennem anvisninger på disse aktiviteters indpasning i det fremtidige pladsmiljø. Nye trafikformer er opstået og har krævet nyt inventar. Eksisterende trafik omlægges, hvor­ ved der lappes på bestanden af skiltning, belys­ ning, inventar, belægningsformer og beplant­ ning. Fornyelsen i gade- og pladsrum er sket ved enkeltindsatser, dels fra privat, dels fra of­ fentlig side, men uden en helhedsplan for ud­ formningen af det visuelle miljø. Rådhuspladsen har også lidt under denne udvikling. Der ønskes derfor en sammenhæn­ gende helhedsplan for pladsens indretning, møblering, belysning, belægning og beplant­ ning.

opmærksom på, at trafikken skal kanaliseres gennem andre områder. Denne omlægning skal ske med tilbørlig hensyn til de kvarterer, der derved får en øget trafikbelastning, både hvad angår vejenes kapacitet og kvarterernes miljø­ mæssige kvaliteter. Den kollektive trafiks afvikling på og omkring Rådhuspladsen skal gø­ res til genstand for en indgående behandling, så bussernes kontakt til pladsen bliver i overens­ stemmelse med nyindretningen af pladsen og forbedrer den kollektive trafikstandard. Cyklisternes vilkår i gadenettet omkring plad­ sen ønskes også taget op til en nyvurdering med forslag, så de aktuelle faremomenter mindskes. Fodgængernes muligheder for at komme til og fra middelalderbyen over pladsen til de vestlige bydele, Tivoli, bus- og togterminalerne skal sø­ ges forbedret. Der skal tages et specielt hensyn til de fysisk handicappedes muligheder for at færdes i gaderummet. C. Nyindretning af pladsen med forslag til gade­ inventar og beplantning Nyindretning af pladsen med forslag til gadein­ ventar og beplantning, der understreger plad­ sens helhedskarakter.

Lurblæserne og Rådhuset set fra Palads Hotellets indgang

H.C. Andersens Boulevard set fra Dagmarhus

4. Såfremt pladsudformningen medfører en ændring af trafiksystemet, skal der redegøres for den fremtidige afvikling af trafikken. Den foreslåede løsning skal vises på en trafikplan i mål 1:2000 vedlagt en skriftlig redegørelse, der motiverer ændringen og sandsynliggør, at den kan gennemføres. 5. Beskrivelse. Der ønskes en kort redegørelse for forslagets hoveddisposition. Desuden øn­ skes en redegørelse for de synspunkter, der er lagt til grund for valget af belægning, møble­ ring, beplantning og belysning, herunder valg af materialer m.v. Beskrivelsen kan indeholde princip- og detailillustrationer, der belyser den løsning, der er bragt i forslag. Beskrivelsen skal foreligge i 2 eksemplarer i A4-format, hvoraf det ene eksemplar opklæbes på tegningerne. 6. Modeller modtages ikke, derimod kan model­ fotografier i begrænset omfang indsendes sam­ men med det øvrige materiale. Materiale ud over det i pkt. 1. til 6. nævnte vil kun blive optaget til bedømmelse, såfremt det samlede forslag holdes inden for det i pkt. 3.5. nævnte omfang. 3.5. Konkurenceforslagets udførelse Konkurrenceforslaget skal være anonymt. Samtlige tegninger og bilag skal i nederste høj­ re hjørne mærkes med et 5-cifret, vilkårligt valgt kendingstal. Forslaget må max. beslaglægge et areal på 1,2 m i højden og 3,6 m i længden af de skærmvæg­ ge, der til sin tid vil blive opsat. Tegningerne må ikke opklæbes på hårde masoniteplader, men kun, om ønskeligt, på karton. Tegningerne må ikke indleveres sammenrullede. Tegningerne skal forsynes med en ophængningsplan. Tegnin­ gerne skal desuden udføres i en teknik, som er egnet til reproduktion i tidsskrifter m.m. 3.6. Forespørgsler Nærmere oplysninger om programmet eller an­ den forespørgsel i forbindelse med konkurren­ cen må kun og da senest den 7. august 1979 skriftligt indhentes gennem konkurrencens sek­ retær, der forelægger spørgsmålene i anonym afskrift for Københavns kommune, eventuelt for dommerkomiteen. Alle, hvis navn og adres­ se er registreret ved udleveringen af konkurren­ cematerialet, vil ca. 2 uger efter spørgefristens udløb modtage skriftligt svar på de spørgsmål, som skønnes at have interesse for samtlige del­ tagere.

3. Konkurrencetekniske betingelser

3.1. Ret til deltagelse Alle danske statsborgere har ret til at deltage i konkurrencen. Udenlandske statsborgere, som er bosiddende i Danmark, kan deltage på lige fod med danske statsborgere. 3.2. Konkurrencemateriale Konkurrencematerialet udgøres af dette pro­ gram med følgende bilag: C. Oversigtsplan i mål 1:500. D. Ledningsplan i mål 1:500. E. Plan af Rådhuspladsen i mål 1:200. F. Opstalter af randbebyggelse i mål 1:200. 3.3. Udlevering af konkurrencemateriale Dette program uden bilag udleveres vederlags­ frit fra DAL ’s konkurrencesekretariat. Det un­ der 3.2. nævnte materiale rekvireres ligeledes gennem DAL mod et depositum på kr. 300. Be­ løbet indsættes på postgiro 9 07 20 47, adresse: Danske Arkitekters Landsforbund, Bredgade 66, 1260 København K. På talonen skal angives »Rådhuspladsen«. Ved rekvisitionen af konkur­ rencematerialet skal der opgives en adresse, hvortil eventuelle meddelelser kan sendes. For det stillede depositum udstedes en kvittering. Depositum tilbagebetales kun ved indsendelse af kvitteringen, når forslaget er indleveret, eller når konkurrencematerialet er returneret før ind­ leveringsfristens udløb. 3.4. Konkurrenceforslagets omfang Forslaget skal omfatte følgende materiale: 1. Hovedplan over Rådhuspladsen i mål 1:200. Planen skal redegøre for den arkitektoniske og miljømæssige udformning og indretning af pladsen samt for pladsens belægning, møble­ ring, beplantning og belysning. 2. Plan og opstalt i mål 1:50 af et sammenhæn­ gende system for pladsinventar med eventuelle komponenter i mål 1:10. 3. Perspektivtegninger eller anden form for rumlig afbildning i begrænset omfang visende karakteristiske træk i forslaget. A. Oversigtsplan i mål 1:2000. B. Oversigtsplan i mål 1:2000 med kollektiv trafik.

Dragespringvandet under restaurering

Stadsarkitekt Poul Holsøe s aviskiosk

Professor, arkitekt MAA Erik Herløw Arkitekt MAA, byplanlægger Sven Allan Jensen Professor, civilingeniør Niels Olaf Jørgensen Professor, arkitekt MAA Vilhelm Wohlert. Tilknyttet dommerkomiteen som rådgivere: Økonomidirektoratet. Konkurrencesekretær: Arkitekt MAA Bent Røgind. Dommerkomiteen har ret til yderligere at tilkal­ de særligt sagkyndige. 3.10. Præmiering Der vil til præmier og indkøb blive fordelt 350.000 kr. Heraf vil der blive uddelt en 1. præ­ mie på mindst 75.000 kr. Den resterende del af præmiesummen vil blive fordelt efter dommer­ komiteens skøn. Der vil inden for ovennævnte rådighedsbeløb kunne indkøbes forslag for et beløb af mindst 20.000 kr. pr. forslag. 3.11. Forsikring De modtagne forslag vil fra modtagelsen til be­ dømmelsens afslutning blive brandforsikret for et beløb af 40.000 kr. pr. forslag. Al anden for­ sikring er Københavns kommune uvedkommen­ de. Der vil ikke kunne ydes erstatning for mulig beskadigelse af det indkomne materiale. 3.12. Offentliggørelse Konkurrencens resultat vil blive offentliggjort på Akademisk Arkitektforenings 100 års dag den 21. november 1979. Det kan ikke påregnes, at der udarbejdes individuel kritik af alle ind­ sendte forslag. Forslagsstillere, som har fået præmie eller indkøb, vil blive underrettet per­ sonligt. 3.13. Udstilling og publicering Samtlige indsendte forslag vil gennem Køben­ havns kommunes foranstaltning blive offentligt udstillet fra den 22. november til og med den 1. december 1979 i Rådhushallen i København. Aben daglig 10-16. Københavns kommune og Danske Arkitekters Landsforbund har ret til at publicere alle de indsendte forslag. Ved publice­ ringen vil forslagsstillerens navn blive angivet, medmindre anonymiteten ønskes opretholdt. Stadsarkitektens direktorat Stadsingeniørens direktorat Generalplandirektoratet

3.7. Indlevering Forslagene skal senest den 16. oktober 1979 væ­ re indleveret til et dansk postkontor og adresse­ ret til:

Stadsarkitektens Direktorat Njalsgade 15 2300 København S

Samtidig skal der som anbefalet forsendelse om­ gående fremsendes postkvittering eller kopi af postkvittering til konkurrencens sekretær, arki­ tekt MAA Bent Røgind, Danske Arkitekters Landsforbund, Bredgade 66, 1260 København K. Som afsender skal anføres det valgte ken­ dingstal og, uden at anonymiteten brydes, et te­ lefonnummer, hvortil eventuel henvendelse kan ske, såfremt forsendelsen ikke er kommet ud­ skriveren i hænde, eller der savnes bilag som f.eks. beskrivelse eller navnekuvert. Det skal i forbindelse med de ovennævnte regler for indle­ veringen understreges, at konkurrencesekreta­ riatet intet ansvar har for, at et forslag optages til bedømmelse, medmindre den ovenfor omtalte kvittering er fremsendt samtidig med forslagets indlevering til postkontoret og med angivelse af kendingstal og telefonnummer. 3.8. Navneseddel Med forslaget skal afleveres en uigennemsigtig, forseglet kuvert i A4-format, udvendig forsynet med kendingstallet og indeholdende navnesed­ del i A4-format med forfatterens navn, adresse og telefonnummer. Ved forslag med flere forfat­ tere og medvirkende skal det anføres, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem der eventu­ elt har medvirket som medarbejder, konsulent eller rådgiver uden andel i ophavsretten. Efter bedømmelsen åbnes alle navnekuverter, der ikke viser forbehold herimod. Ønsker en konkurrencedeltager, hvis forslag ikke præmie­ res eller indkøbes, at opretholde sin anonymitet, skal navnekuverten forsynes med et tydeligt mærket rødt kryds og ledsages af en lukket ku­ vert indeholdende den adresse, hvortil projektet ønskes returneret. 3.9. Dommerkomité De indsendte forslag vil blive bedømt af en dom­ merkomité bestående af: Overborgmester Egon Weidekamp Direktør Niels-Jørgen Kaiser Professor, arkitekt MAA Tobias Faber

3.14. Returnering Senest 2 måneder efter, at konkurrencens resul­ tat er offentliggjort, vil samtlige ikke-belønnede forslag blive returneret til den af forslagsstille­ ren opgivne adresse. Dommerkomiteens be­ tænkning vil blive tilstillet forfatterne til oven­ nævnte forslag. 3.15. Rettigheder Præmierede og indkøbte forslag tilhører Køben­ havns kommune. Ophavsretten til et konkur­ renceforslag forbliver dog altid hos forslagsstil­ leren. Konkurrencen er, som det fremgår af indbydel­ sen, en idékonkurrence. En sådan behøver ikke at forudsætte en viderebearbej delse af opgaven. Ønskes en sådan imidlertid foretaget, kan det ske ved at overdrage opgaven til 1. præmievin­ deren, eller ved at 1. præmievinderen tilknyttes arbejdet som konsulent i et omfang og for et ho­ norar, som fastsættes gennem forhandling mel­ lem Københavns kommune, DAL ’s konkurren­ ceudvalg og 1. præmievinderen. Skulle særlige forhold gøre sig gældende, såle­ des at Københavns kommune ikke måtte ønske at knytte 1. præmievinderen til arbejdet som konsulent, tilkommer der denne et ekstra veder­ lag på 50% af 1. præmiesummen. Afviklingen af forholdet kan dog kun ske ved konkurrenceud­ valgets medvirken. Hvad angår viderebearbej delse af dele af plads­ inventaret kan Københavns kommune overdra­ ge opgaver til forslagsstillere, der enten har fået præmie eller indkøb. Med undtagelse af pladsinventar har 1. præmie­ vinderen ved en viderebearbej delse af opgaven ret til at benytte ideer og enkeltheder fra de øvrige præmierede og indkøbte forslag. Programmets godkendelse Konkurrencens grundlag er dette program med tilhørende bilag samt Danske Arkitekters Landsforbunds konkurrenceregler af juni' 1952 med senere ændringer. Programmet er iøvrigt godkendt af samtlige medlemmer af dommerko­ miteen. Programmet er desuden i konkurrence­ teknisk henseende endelig godkendt af DAL ’s konkurrenceudvalg. København i juni 1979. il