Kemp&Lauritzen_1882-1932

591975692

97 56 92 cø 101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

. 62.315 Ke

1882-1932

RHB

K EM P & L A U R I T Z E N

KØ B EH A V N S r “ i» b u o ® '

K EMP & L AUR I T Z EN 18 8 2— 1932

KEMP & LAURITZEN ?*

1882-1932

I Anledning af at Firmaet Kemp & Lauritzen den 16. December i Aar har bestaaet i 50 Aar, udsendes dette lille Skrift, som blandt andet har til Hensigt at give en kortfattet Beskrivelse af de Forhold, hvorunder Firmaet opstod, sammenholdt med den Udvikling, som har betin­ getVirksomhedensVækst til det Omfang, den nu indtager.

D e n nu levend e Slægt, som har op lev et den hastige Udvik­ ling i teknisk Retning, der er særegen for vor Tid, som har set E lektrotekniken b live en Faktor af indgribende Betyd­ ning i M enneskenes Samkvem og Erhverv, i vor h e le T il­ væ relse ude som hjemme, vil vanskeligt h elt kunne forstaa, hvilken Dristighed og Frem synethed der skulde til for i 1882, da Firmaet stiftedes, at turde oprette en V irksomhed udelukkende baseret paa U d førelse af elektriske Anlæg. Ingen kunde dengang blot ane Muligheden af den udstrakte A nvendelse af E lektriciteten , som nu forekommer os ganske selvfølgelig. Hvad kendte man egentlig i Aaret 1882 til E lektriciteten og dens Anvendelse? Den en este A nvend else af Betydning var i Grunden T e le­ grafen, som ogsaa dengang forbandt a lle Landets Byer og allerede fra 1854 satte Danmark i Forbindelse med U d ­ landet. T elefonen var i 1876 opfundet af Amerikaneren Bell, men hvor lidt Tiltro man dengang havde til den, kan man maaske forstaa, naar man hører, at Datidens Lærebøger om talte den som »et Apparat ved Hjælp af hvilket man var i Stand til at føre Sam tale med hinanden paa kortere Af­

7

stande, men hvis praktiske Betydning man ikke skulde til­ lægge stor Værdi«. I 1879 b lev de første ganske prim itive Telefonan læg udført af »Kjøbenhavns By- og Hustelegraf«, som ogsaa beskæ fti­ gede sig med Anlæg af Ringeapparater og Lynafledere, om ' end ikke i større Omfang.

G ram m es D ynam o og- S errin s B uelam pe b en y ttet ved H olm en s B ro 1877

Den tørste B etingelse for, at der kunde skabes en »Stærk- strøm s«-E lektroteknik, var til Stede fra 1870, da Gramme havde konstrueret den første praktisk anvendelige D ynam o­ maskine. Længe forinden var dog Ku lbuelyset kendt. E lek ­ triciteten til disse Lamper frem stillede man hidtil — paa m eget om stændelig og bekostelig Maade — ved Hjælp af galvaniske E lem en ter. Nu havde man saaledes M idlerne i

Hænde til den praktiske Frem stilling af det elektriske Lys. Foreløbig gik det dog m eget smaat m ed Udnyttelsen , saavel her som i Udlandet. Herhjemm e er det elektriske Lys saa vidt vides første Gang b levet fremvist i 1857 paa Christians­ borg Ridebane. Af et B illede i »Illustreret Tidende« ses, at der ved Kjøbenhavns Skøjteløberforenings Fest 1871 paa Sortedam ssøen har været benyttet en Buelampe, og ved

E lektrisk L y s paa S k ø jteløberbanen 1871

Ombygning af H o lm en s Bro 1877 blev der ogsaa benyttet elektrisk Lys, hvortil anvend tes en Grammes Maskine, truk­ ket a f et Lokomobil. Nogen overdreven Tiltro til E lektricitetens Betydning mær­ kedes foreløbig ikke, man var endnu ikke forvænt med hastigt paa hinanden følgende Fremskridt. Det voksende Krav til større Bekvemm elighed paa alle Omraader, som m u ligvis er den inderste Bevægkraft for h ele den tekniske Udvikling, havde endnu knapt begyndt sin senere v o ld som ­ m e Stigning. Karakteristisk for den Sagkyndiges Betragtning

9

dengang er en U d ta lelse af Professor Julius Thom sen ved Budgetbehandlingen i Borgerrepræ sentationen 1879: »Enhver, der har set elektrisk B elysn ing anvend t til of­ fentlig eller privat Brug, vilde være gennem trængt af den Overbevisning, at her var noget, som havde en Fremtid for sig. Spørgsm aalet var im idlertid, hvorvidt denne Be­ lysn ing kan ven tes at v ille fortrænge Gasbelysning, og man maatte erkende, at Anvendelsen af det elektriske Lys endnu er m eget begrænset. For Tiden har man kun elektrisk Lys af m eget stor Lysstyrke, som altsaa kun kan tjene til Erstatning for andet L y s paa Steder, hvor der anvendes en m eget stærk Belysning. I Forsam lingens (Borgerrepræ sentationens) Sal, hvor der findes 40 Gasblus, kunde man være vel tjent med at faa dem afløst af et enkelt elektrisk Lys, der gav fuldstændig den samm e Lysstyrke, men en saadan enkelt Lampe kaster for stærke Skygger og L y set maatte altsaa deles eller virke indirekte ved at kastes mod Loftet, hvorved en større Flade belyses, men derved taber man om trent 7S af Lyset. Ogsaa ved at omgive det elektriske Lys med matte Kupler taber man m eget Lys. D ette var en af de Vanskeligheder, som for Øjeblikket hindrede denne Be­ ly sn ings A nvendelse. I store Lokaler og paa aabne P ladser, hvor der skal være en stærk Belysning, kunde det anvendes m ed Fordel; men under vore Forhold vilde der, naar Lysstyrken ikke væ sen t­ lig skulde forøges, ikke være nogen Anvendelse derfor.« Efter at Professoren havde givet en samm en lignende Over­ sigt over Nyttevirkningen ved Gasbelysning og elektrisk Belysning, slu tted e han saaledes:

10

»For den elektriske B elysn ings Anvendelse var der mange Omstændigheder, der vil træde hindrende i Vejen. Den komplicerede Lampe, hvis Pasning fordrer Omhu og Tid, den begrænsede Brændetid, Vanskeligheden ved L y sets Regulering og An tændelse efter indtraadt Slukning, det store Antal Maskiner, saavel Kraft- som Lysmaskiner, som bliver nødvendige, naar et større Antal Lamper sku lle betjenes uafhængigt af hinanden, alt dette var for Tiden væ sen tlige Hindringer for en udstrakt A nvendelse af det elektriske Lys. Man behøvede derfor næppe at frygte nogen stærk Konkurrence af det elektriske Lys, hvorim od man maatte være beredt paa at m iste en D el af de større Forbrugere, som har større Lokaler eller et større Terræn at belyse. Im idlertid maatte der i større Lokaler haves Gasbelysning i Reserve, fordi det elektriske Lys er udsat for at slukkes.« Saaledes vurderede man med fuldkomm en B erettigelse U d ­ sigterne for E lektriciteten i 1879, da K jøbenhavns By- og Hustelegraf, af hvilket Selskab Kemp & Lauritzen tre Aar sen ere opstod, begyndte sin V irksomhed.

D et var, som man kan tænke sig, yderst prim itive Forhold, man dengang maatte arbejde under. Først og fremm est: Hvem havde man til at udføre disse Anlæg? I Modsæ tning til nu, hvor der i København findes ca. 1000 veluddannede Elektrikere, fandtes paa dette T idspunkt over­

i l

hoved et ingen, thi hvorfra skulde nogen have Kendskab til dette nye Fag. Firmaets Indehavere deltog derfor person lig i Ud førelsen af Anlægene, m ed en s de sørgede for at sæ tte Haand- værkere af forskellige Fag ind i E lek triciteten s Mysterier; saaledes benyttede man f. Eks. Snedkere og Blikkenslagere til indendørs Arbejde, m eden s Sømænd, der var vant til at gaa til Vejrs, egnede sig udmærket, naar det gjaldt om at trække Ledninger langs Master eller m e llem Bygninger. Med H en syn til Materiellet var det dengang h eller ikke stort bevendt. Ledninger købtes m est i England og Tyskland, m en Be­ retninger fra den Tid om taler dog ofte, at Ledningerne be­ stod af Kinakorer. Hvad dette var, er for den nu levend e Elektriker en Gaade, der lø ses, naar man faar at vide, at det Telegrafkabel, som i sin Tid af »Store Nordiske« b eny t­ tedes i Kina, bestod af guttaperkaisolerede Ledninger (Ko­ rer), der, naar Beskyttelsen af Hamp og Jerntraad blev fjer­ net, lod sig anvende til elektriske Lysledn inger. Havareret Kabel oplagredes i et Magasin ved Tuborg, hvorfra det blev solgt, hvorfor Kablet ogsaa kaldtes »Tuborg Kore«. Hvor m eget lettere nu. I Aaret 1891 anlagdes Nordiske Kabel- og Traadfabrikker, der i Aarenes Løb naaede frem til saavel at overtage i alt væ sen tligt Danmarks Forbrug af Ledningsm ateriel, som ogsaa at gøre sig gæ ldende i det udenlandske Marked. Naar man saaledes dengang skulde bruge Ledninger til et Anlæg, maatte man bestille dem fra Udlandet og roligt vente, til de kom frem; nu ringer man til Kabelfabrikken for faa Timer efter at modtage, hvad man har Brug for. Ved Anbringelsen af Ledninger i fri Luft hjalp man sig i Be­

12

gyndelsen ved at benytte Telegraf Isolatorer, som allerede dengang fabrikeredes af Bing & Grøndahl’s Porcelænsfabrik. Skulde man bruge Isolatorer af anden Form eller P o rcelæ n s­ knapper for Ledninger, maatte de b estilles i Udlandet. Nu frem stilles Isolatorer for Lav- og Højspænding, saavel som alt andet Porcelæn til teknisk Brug, i et Utal af forskellige Typer herhjemm e. Og »Norden«s Porcelæn er kendt og ofte foretrukket af Ud landets E lektroteknikere. Afbrydere, der i de æ ldste Hu sin stallationer blev betragtet som Luksus, idet man »tændte« og »slukkede« L y set ved en paa Lampefatningen anbragt »Hane«, vandt efterhaanden Indpas, idet man indsaa B ekvemm eligheden ved at kunne »tænde« Lyset, uden først i Mørke at fam le sig frem, til den i Loftet anbragte Lampe eller Krone. D isse første Af­ brydere, hvis Form og Konstruktion nu fremkalder over­ bærende Sm il, fremskaffedes ligeled es udelukkende fra Ud ­ landet, m eden s det nu gaar som m ed Ledningerne, idet der herhjemm e af A/S Laur. Knudsen og Nordisk E lektricitets Selskab frem stilles Afbrydere af alle Typer og Størrelser. De første Lampefatninger, man havde til de forskellige Typer af Lamper: Edison, Swan og Siem ens, afveg fra de nu kendte Fatninger ved, at Isolation sd elen e, der nu frem ­ stille s af Porcelæn eller andet Isolationsstof, oprindelig var frem stillet af — Træ. Som bekendt er Edison Typen den, der nu i A lm indelighed anvendes (Gevind), m eden s Swanfatninger dog endnu an ­ vendes til Skibsbrug, Jernbaner og Automobiler, idet Lam ­ per af Edison Typen let rystes løs. Efter at vi nu har om talt Ledninger og Afbrydere, vilde det maaske være af In teresse at høre, hvorledes man udførte Installationerne dengang.

13

L edn ingerne b lev oprindelig, uden videre B eskyttelse, kram- pede til Loft og Vægge, men U lem p en ved denne Fremgangs- maade medførte, at man fandt paa at føre Ledningen under L oftet paa P o rcelæ n sru ller og langs Loft og nedad Vægge i Træ lister, af hvilke der fremkom mange forskellige Former. Afgreninger paa Ledningerne udførtes udelukkende ved Lodning, og Overgang fra den faste L edn ingsin stallation til f. Eks. en P endellam pe, der nu foregaar i en Loftsroset, blev sim p elth en udført i en Træbrik, hvor den faste In stal­ lation b lev loddet til P endelledn ingen , en Anordning, der ju st ikke var h elt betryggende, men til Gengæld sim pel og billig. En Installation, udført som ovennævnt, vilde unægtelig tage sig lidt mærkelig ud ved Siden af en m oderne L y sin sta lla ­ tion, hvor Ledningerne nu i Staalrør omhyggeligt føres skjult over Lofterne, eller indhugges og tilm u res i Vægge for ikke at være synlige, og hvor A fbryderne skjules saa m eget som muligt. Sikringer var i Begyndelsen et ganske ukendt Begreb, men da man først lærte disse at kende, var der ingen Grænser for An tallet af Sikringer i en Installation. I nogle af de æ ldste Installationer findes saaledes Sikringer for hvert Lampested, senere for hver Lampegruppe, der højst maatte bestaa af 10 Lamper; nu maa en Lampegruppe bestaa af 20 Lamper, der a lle sikres ved een Sikring. Om den elektriske Installation, der i 1882 af Søm inekorpset blev udført i Panserskibet »Tordenskjold«, fortæ lles følgende: »Der fandtes ingen Sikringer i Anlæget. At man ikke fra Autoriteternes Side ansaa Anlæget for sikkert, fremgaar af Oplysninger fra den første Lysprøve, thi der var ved denne Prøve p laceret 8 Underofficerer, hver m ed sin Værktøjstaske og fornødent Værktøj klar til at kappe L ed ­

14

ningerne, hvis der skulde indtræde utilbørlig Opvarmning af disse. Og se lv efter Afleveringsprøven var der til S ta­ dighed en »Vagthavende«, der spadserede rundt med Bidetang, klar til at kunne afbryde for en D el af Nettet, om det gjordes nødvendigt.« L igeled es fortæ lles, at i Kongeskibet »Dannebrog«, der i 1888 blev forsynet med elektrisk Belysning, havde man af H ensyn til U d seendet anbragt Sikringerne nede under Køjerne, saaledes at det efter Sengetid var umuligt i paa­ komm ende T ilfæ lde at udskifte Sikringer. Man havde endnu ingen autoritative Forskrifter for Ud førel­ sen af Installationerne, men da der i Concertpalæet, nu Odd F ellow Palæet, 1889 nær var opstaaet en alvorlig Ildebrand, paa Grund af Sikringernes Anbringelse under Balkonens Gulv, fremkom som det første Regulativ en Raadstue-Pla- kat af 21. April 1890, der indehold t enkelte B estemm elser vedrørende »Indretningen og B enyttelsen af elektriske An­ læg i Kjøbenhavn til B elysn ing eller Kraftoverførelse«, den første spæde Spire til det nugæ ldende Regulativ »Landsre- gulativet af 1931«, som i Forhold til Raadstue-Plakaten af 1890 næ rm est maa kaldes et Værk. Stor T illid havde man ikke i Begyndelsen til det elektriske Lys, og de Foregangsmænd, der lod indlægge elektrisk Lys i deres Lejlighed, beholdt i Reglen den eksisterende Gasin­ stallation som Reserve. Yderst sjæ ldent anskaffede man nye elektriske Kroner; hverken det Udvalg, som var til Raadig- hed, eller Priserne fristede dertil; nej, man benyttede sine gam le Gaskroner, Petroleum shængelam per og Bordlamper og omdannede dem til Brug for det elektriske Lys. Skulde Gasbelysningen bibeholdes, blev de elektriske Lamper og Ledninger befæstet paa Gasarmene, saaledes at de elektriske Lamper vendte nedad i Modsætning til »Gaskuplerne«, som rakte sig mod Loftet. 15

Betegnelsen elektriske »Belysningslegemer« er desværre uforandret som i 1882, m en de Gen­ stande, som bærer denne slemm e Fæ llesb eteg ­ nelse, er forlængst indgaaet som fremtrædende, dekorative Led i vore Hjem og Lokalers Ud­ styrelse og følger livligt den skiftende Smag og Stilretning. Ed ison s Kultraads-G lødelampe, hvis oprinde­ lige Skikkelse, med den smukt form ede G las­

E disonlam pe

pære og den frem springende Krave af Gips under Gevind­ sokkelen, nogle endnu vil kunne erindre, b lev frem stillet i noget varierede Ud førelsesform er af Fabrikker i forskellige Lande, blandt andet i Sverige. Den giver os et af de første Eksemp ler paa den B illiggørelse ved Massefrem stilling, som nu gør sig gæ ldende paa a lle Omraader. Medens en »Gløde­ lampe« i Begyndelsen af F irserne kostede omkring 10 Kroner, kunde den allerede i 1892 købes for 60 Øre. Først 20 Aar efter Kultraadslampens Fremkomst, og uden at der i h ele denne Tid var sket nogen væ sen tlig Forbed­ ring af denne Lampe, blev man i Stand til, ved A nvendel­

sen af andet Materiale i Stedet for Kul til Glødetraad, at kunne forhøje G lødetempe- raturen, saaledes at Lam pens Nyttevirk­ ning forbedredes. I Begyndelsen af Aarhundredet fremkom N e r n s t l a m p e n , opfundet af Professor N ern st 1897. D enne Lampes Glødetraad bestod af Magnesia, og dens Strømforbrug for samm e Lysstyrke var kun lidt over det halve af Kultraadslampens. N ernstlampen havde den E jendomm elighed, at den ikke tændte øjeblikkelig, idet Magnesiatraaden

N ernstlam p e

16

for at blive ledende maatte opvarm es ved Hjælp af en Gløde- traad af andet Materiale. Tændingen af Lampen tog om trent et Minut. Svigtede Varmetraaden, kunde man i en snæver Vending hjæ lpe sig ved at opvarm e Magnesiatraaden ved Hjælp af en Tændstik. En anden U lem p e var den, at Nernst- lampen ikke kunde frem stilles for h elt smaa Lysstyrker. D et store Fremskridt saa man derfor først, da den af Auer v. W e lsb a ch i 1900 opfundne Metaltraadslampe nogle Aar sen ere kom i praktisk Brug. Der frem stilledes efterhaanden forskellige Typer, m ed Glødetraad af Osm ium , Tantal eller W olfram , efter hvilke Metaller Lamperne fik Navn. Strøm ­ forbruget for disse Lamper er kun V8 af Kultraadslampens. Endelig fandt man i 1913 paa at lade Metaltraaden gløde i Kvælstof, som indførtes i G laspærens hidtil lufttomm e Rum. G lødetraaden kan derved taale en endnu højere Tempera­ tur, og Strøm forbruget gaar yderligere ned, indtil V6 å V7 af Kultraadslampens, eller ca. 0,5 W a tt pr. Norm allys, hvor­ af kommer Lampens æ ldre Betegnelse, H alvwatlampen ; nu benyttes m ere Betegnelsen gasfyldt Lampe. Ved Siden af sin Anvendelse til Belysning, har E lektriciteten sin nærm est tilsvarende Betydning som Drivkraft i E lektro­ motoren. At man i E lek tricitetsforsyningens første Tid ogsaa i denne H en seende stærkt undervurderede den kommende Udvikling, fremgaar af Forhandlinger, der b lev ført i Borger­ repræ sentationen i 1890 vedrørende U dvidelse af den endnu ikke i Drift satte elektriske Station i Gothersgade, hvor da­ værende Borgmester Øllgaard op lyste, at »selvom E lek trom o­ torerne i Amerika har fundet stor Anvendelse, er Anvendelsen af d isse kun endnu i sin B egyndelse i Europa«. Sagen d is­ kuteredes, og man enedes om, at der ikke var Anledning til ved Beregning af Ledn ingernes S tørrelse at tage H ensyn til en even tu el udstrakt B enyttelse af elektrisk Kraft til Motorer.

17

L igeledes har det maaske In teresse at høre, at man i Køben­ havns Magistrat, ved den oprindelige F astsæ ttelse af E lek ­ tricitetsprisen for Lys, nem lig 80 Øre pr. KWT., ikke fandt Anledning til at fastsæ tte særlig Pris for E lektricitet til Mo­ torkraft, da saadan næppe vilde faa nogen Betydning. Det varede im idlertid ikke mange Aar, før E lektricitet til Drivkraft kom til at sp ille en ganske anden Rolle, end man havde tænkt sig. B egyndelsen b lev navnlig gjort af Kaffe- forretningerne, som i E lek trom otoren fandt en fordelagtig Afløser for Gasmotorerne, som tidligere trak Kaffemøllerne i Butikkerne. Efterhaanden forsvandt Gasmotorerne ogsaa i andre V irksomheder, Bogtrykkerier og m indre Værksteder, og snart viste et kendeligt Svind i Byernes store Antal af rygende Dampskorstene, at E lektrom otorerne var i Færd med ogsaa at fortrænge Dampm askinerne i den m indre Industri.

E lek trisk O verføring- af V andkraft Silkeborg P ap irfab rik 1893

18

De elektriske E levatorer blev efterhaanden alm indelige, lige­ som de automatiske Grundvands- og Sp ildevandspumper og M otor-Ventilatorerne. Sammen m ed de elektriske Stryge­ jern begyndte de elektriske Smaamotorer, som Drivkraft for Støvsugere, Symaskiner og andre Husholdningsm askiner, at v ise sig indenfor H jemm ene. Vi er nu m eget nær ved at være naaet dertil, at Drivkraft sædvanligt er E lektricitet — undtagen naturligvis i det T il­ fælde, hvor det drejer sig om at frem stille se lv e E lektrici­ teten. Ikke alene den m indre Industri, men ogsaa de store Fabrikker driver sine Produktionsmaskiner ved E lek trom o­ torer, hvad enten E lektriciteten faas fra den offentlige E lek ­ tricitetsforsyn ing i Byerne og paa Landet, eller V irksom ­ heden har sin egen elektriske Kraftcentral. I den moderne Fabrik har hver enkelt Maskine sin særlige Motor, og dog træffer man paa de store Fabrikker jævn ligt E lektromotorer paa flere Hundrede H e stes Kraft. Naar hele Landet nu er om spundet m ed et N et af L edn in ­ ger, saa enhver nogen lunde tæt befolket Egn kan forsynes med elektrisk Lys og Kraft, skyldes dette maaske fuldt saa m eget Kravet om bekvem Drivkraft for Industri og Land ­ brug, som Ønsket om elektrisk Belysning. Man kan m ed Ret sige, at Kravet om E lektricitetsforsyning nu her i Landet er im ødekomm et i overmaade høj Grad, og man kunde spørge, om Elektrotekniken ikke m eget snart vil være naaet til Ende med Løsningen af sin e Opgaver paa dette Omraade. D et er im idlertid mere sandsynligt, at den fortsatte Meka­ nisering og Rationalisering af al Produktion og den Stigning i Befolkningens alm indelige Levefod, som i Øjeblikket nok er standset, men hvis Fortsæ ttelse vi sikkert venter, vil nød ­

19

vendiggøre T ilvejebringelsen og Fordelingen af langt større elektriske Energimængder, end vi nu kan forestille os. Som et Fingerpeg i den Retning kan betragtes det voksende For­ brug af E lektricitet til Vandvarmning og Madkogning. Der regnes allerede nu i Danmark at være m ere end 10000 H u s­ holdninger, som bruger E lektricitet til Kogning. I det foregaaende er nævnt Eksempler paa, h vorled es E lek- troteknikens Udvikling i Danmark har givet Betingelserne for Opvækst af m eget betydelige danske Industrivirksom ­ heder, udelukkende til Frem stilling af elektrotekniske Ar­ tikler. Forholdet er im idlertid det, at der i V irkeligheden nu findes danske Specialfabrikker for a lle nogen lunde nor­ malt forekomm ende Arter af elektroteknisk Materiel, saa at dansk Elektroteknik i sit Behov af Materiel kun i ringe Grad er afhængig af T ilførsler fra Udlandet.

20

O tto K em p

S everin L au ritzen

Oprindelsen til Firmaet Kemp & Lauritzen maa egentlig føres tilbage til 1879, da Ingeniør S. Lauritzen og Telegraf­ a ssisten t Th. Thau low startede »Kjøbenhavns By- og H u s­ telegraf«, hvilket Selskab, foruden Besørgelse af Breve og Telegrammer i København, ogsaa beskæftigede sig m ed U d ­ førelsen af Telefonanlæg. By- og Hustelegrafen havde til H u se i H otel Royal, Ved Stranden 18. Her oprettedes en Telefoncen tral (den første i Europa) til Forbindelse med Selskabets B istationer (Kiosker), af hvilke der fandtes ikke m indre end 9 Stk. fordelt rundt i København, foruden 62 Postkasser. Som en U dv id else af Selskabets V irkefelt havde man i 1881 oprettet en Afdeling for Installation af elektrisk Lys, og

21

sam tidig indtraadte Otto Kemp som M edindehaver. D avæ ­ rende Løjtnant, nu Oberstløjtnant, G. C. W assm ann ledede de daglige Forretninger.

»K jøbenhavns B y- og H u stelegraf« s S tatio n er Med Anlæg af Telefoner gik det ganske godt, hvad man just ikke kan sige med H ensyn til Lysanlæg. Der anskaffedes en Dynamo og et Par Buelamper, og selv om man af og til ved særlige Fester, saavel i København som i Provinsen, fik Lejlighed til at op stille og drive dette »ambulante« E lek ­ tricitetsværk, viser Bøgerne fra den Tid, for den elektriske Lys- Afdelings Vedkomm ende, en Omsæ tning af 1337 Kroner for h ele Aaret 1881, hvad jo næppe kan kaldes overvæ ldende. Som før om talt var Buelampen den en este elektriske Lampe, man kendte, m en i Aaret 1881 skete det epokegø­ rende, at der paa Verdensudstillingen i Paris b lev fremvist G lødelamper frem stillede af Edison, Swan, Maxim og Lane Fox.

22

Nu indsaa Ingeniør Lauritzen, at E lektriciteten havde en Fremtid for sig paa B elysn ingen s Omraade, og i Begyndelsen af 1882 anskaffedes 10 G lødelamper, der i Forbindelse med 2 Buelamper udgjorde den elektriske Lysinstallation , der blev forevist i Læ seselskabet »Athenæum«s Lokaler i H o ­ tel Royal. E lektricitetsforsyningen fandt Sted fra en S iem en s V ek sel­ strøm sdynam o, der b lev op stillet i E jendomm ens Kælder, Drivkraften b lev leveret af Maskinen i F erslew s Trykkeri. Da det i 1881 stiftede »Kjøbenhavns Telefonselskab« tilbød at overtage »Kjøbenhavns By- og Hustelegraf«s T elefon ­ afdeling sam t Centralen i Hotel Royal, beslu ttede man at modtage T ilbudet, for under nyt Firma at fortsæ tte Kjøben­ havns By- og Hustelegrafs elektrotekniske Afdeling. Firmaet blev stiftet 16. D ecember 1882 af Severin Lauritzen og Otto Kemp, under Navnet »Kemp & Lauritzen«. Nu skulde man altsaa udelukkende beskæftige sig med Ud­ førelsen af elektriske Anlæg, og i H ovedstadsbladene findes fra Aaret 1883 følgende Annonce, der viser, i hvilken U d ­ strækning man agtede at drive V irksomheden.

J i l h c »

OUeraskk T w i r e n ^ s i i h í í . t a p &Lauritzen, Amagertorv24,1, Sal, udførerudelukkende Elektriske Anlæg.

jttZS'U',

> » ,i)k.og /! • B iiiet, \iria

Elekfriske Lysanlæg, Ljaa!)«dtr>, TtWofiimfæg, fiittiieyppwaur, VwnJ»i«o

¡•ekicoi!» !

.v.tesíar i kl.«.-

23

D e første 9 Aar boede Kemp & Lauritzen i E jendomm en Amagertorv 24, Hjørnet af K losterstræde. I H jørnevinduet, som vend te mod V immelskaftet, var der om A ftenen tændt en Buelampe, som gennem en G lasplade m ed paamalede Bogstaver ly ste ned paa Gaden og viste F irmaets Navn, tegnet m ed Skyggebogstaver paa Brolægningen — det var

A m ag erto rv 24

jo før Asfaltens Tid. D ette Arrangement udgjorde antagelig den første elektriske Lysreklam e i København. I Begyndelsen levered es næ sten udelukkende Telefonanlæg, Lynaflederanlæg, Brandalarmeringsanlæg, Ringeanlæg og elektriske Uhranlæg; men allerede i 1884 begyndte der at vise sig en voksende In teresse for elektriske Lysanlæg, navnlig for de større indu strielle V irksomheders og F orly stelseseta ­ b lissem en ters Vedkommende, saaledes at Firmaet snart fik overdraget Ud førelsen af flere efter Datidens Begreb ret store Anlæg.

24

Da Københavns første E lektricitetsværk »Elektrisk Station« i Gothersgade b lev anlagt, og de elektriske Lysin stallationer i Butikker og Beboelser begyndte, blev Lokalerne paa Ama­ gertorv for smaa, og i 1891 flyttede Firmaet til de større og bedre Lokaler i E jendomm en Nytorv 5. Medens København nu har henim od 300 elektriske In stalla­ tionsforretninger, var der dengang kun 8 In stallatører om at bestride Fagets U døvelse, hvilket de foreløbig m eget let kunde overkomm e. Blandt Installationerne i de første Aar var Frøken Zah le’s Skole, M etropolitanskolen, Højesterets Lokaler og Store Nordiske Telegrafselskabs Bygning. I denne Periode projekterede og byggede Firmaet E lektrici­ tetsværkerne i S lagelse 1893 og Vejle 1895, ligesom det i 1896 overtog den elektriske Entreprise ved Anlæget af Hjørring E lektricitetsværk.

Nedlægning- af K abler i S lagelse 1893

25

I Aarene 1901-02 byggede Firma­ ets m ekaniske Værksted det elek ­ triske Taarnuhr til Københavns nye Raadhus. Den stærke Vækst af elektriske Husinstallationer, saavel i Kø­ benhavn som nu ogsaa i P ro­ vinsbyerne, i Forbindelse med den begyndende Elektrificering af Drivkraften i Fabrikker, be­ slaglagde snart fuldt ud Firmaets beskedne Virkem idler, krævede m ere P ersonale og m ere Plads. I 1905 købte Firmaet E jendom ­ men V estervoldgade 11 og flyt­ tede ind i de Lokaler, der hidtil havde hu set D et kgl. Musikkon-

B uelam pe 1890

servatorium , og hvor man tænkte sig at finde rigelig P lads, langt frem i Tiden. Otto Kemp op ­ levede ikke denne Flytning, idet han pludselig døde i V in ­ teren 1905. Ingeniørerne O. Muusfeldt og J. A. Kemp, Broder­ søn af Otto Kemp, b lev optaget i Firmaet. Det varede kun 10 Aar, inden P ladsm angel atter gjorde sig gældende, og da Naboejendomm en Vestervoldgade 7-9, paa hvis Grund fandtes en fortrinlig Værkstedsbygning, og hvor der kunde indrettes et vel egnet Salgslokale for elektriske Kroner og Lamper, nu kunde erhverves, flyttedes Forret­ ningen i 1915 til denne Ejendom , i hvilken den fremdeles har til Huse. I 1923 b lev Ingeniør R. L evy sohn optaget i Firmaet, og i 1924 døde Ingeniør Lauritzen, i sit 74de Aar. Ingeniør J. A. Kemp, der siden 1895 havde været knyttet til

26

Firmaet, saa sig paa Grund af svigtende Helbred i 1930 nød ­ saget til at trække sig tilbage, hvorefter Firmaets Indehavere nu er Ingeniør O. Muusfeldt (antaget som Lærling i 1886) og Ingeniør R. L evysohn (ansat som Ingen iørassisten t i 1906).

R olf L ev y so h n

O laf M uusfeldt

Kemp & Lauritzen havde lige fra Firmaets første Dage be­ skæftiget sig m eget med Anlæg af Lynafledere. Da der af M inisteriet i 1900 blev nedsat en Komm ission med den Op­ gave at angive Retningslinier for Udførelsen af Lynafleder­ anlæg, b lev Ingeniør Lauritzen Medlem af denne. Resultatet af K omm issionens Arbejde b lev Overgangen fra det tid­ ligere brugte Stang-System til N etsystem et, der anerkendtes at yde en langt sikrere Beskyttelse. Gennem adskillige Aar havde Firmaet leveret mindre, elek ­ triske Pumpeanlæg, og da Kommunerne nu efterhaanden kom ind paa elektrisk Drift af Vandværker og K loakpumpe­ stationer, oprettedes i 1915 en særlig Afdeling for den Art Anlæg. Afdelingen har faaet stigende Beskæftigelse ved Ud­ førelsen af nye Vandværksanlæg eller Modernisering af æ l­

27

dre Anlæg, der nu a lle som Regel udstyres m ed Apparater for h elt eller d elvis automatisk Betjening. Efter at den af Kommuneingeniør Viggo P etersen opfundne term oelek triske Varmemaaler ved Opfinderens Samarbejde med F irmaets mekaniske Værksted havde faaet den prak­ tiske Ud førelsesform , den siden i alt væ sen tlig t har beholdt, og det i den Anledning stiftede Dansk Varm emaaler Kon­ sortium havde overtaget og udvidet Patentrettighederne i a lle Stater, overdroges i 1917 Udnyttelsen her i Landet til Kemp & Lauritzen ved dettes Afdeling for Varmemaalere. Begunstiget ved den alm indelige Overgang til Centralop­ varmning af B eboelsesejendomm e, som om tren t paa dette T idspunkt satte ind, fik Varm emaaleren hurtigt en udstrakt A nvendelse, saavel i Hovedstaden som i de større P rov in s­ byer, og hævder stadig sin S tilling som den en este Varm e­ maaler, hvis V irkemaade beror paa et rationelt Maaleprincip. Næ rm est foranlediget ved Bygningen af Højspændingslin ien m ellem Odense og Nyborg i 1920, et af de første store L ed ­ ningsanlæg, Firmaet udførte, b lev Anlægning af L edn ing s­ net udskilt som en særlig Afdeling af V irksomheden. D enne Afdeling har i de efterfølgende Aar bygget m eget om fattende Ledningsanlæg i alle Egne af Landet, saaledes at de hidtil udbyggede Strækninger tilsamm en beløber sig til over 2000 km, hvoraf ca. 500 km er bygget for Nordsjæ llands E lek ­ tricitets og Sporvejs A/S. Meget betydelige Anlæg af Høj- og Lavspændingsledninger er udført for A ndelsselskabet Falsters Højspændingsværk, hvis L edn ingsnet, gennem de under Guldborgsund nedlagte 2 Kabler, ogsaa omfatter den østlige D el af Lolland. Ved Indflytningen i Vestervoldgade 7-9 i 1915 aabnedes sam ­ tidig et U d stillings- og Salgslokale for elektriske Lamper,

28

Lysekroner etc. D enne Afdeling har i de følgende Aar gen­ tagne Gange faaet sine Lokaler udvidede og forbedrede, saa de nu giver tilfred sstillende Forhold til Fremvisning for B esøgende af det m eget store Udvalg af Lamper, som nu ­ tildags udkræves. I nær T ilslu tn ing hertil er indrettet V irksomhedens yngste Afdeling for Radioapparater og Radiomateriel. Det centrale i V irksomheden er nu, som for 50 Aar siden, Installationer og Anlæg for elektrisk Lys og Kraft, men det Arbejdsfelt, som derved betegnes, har med H ensyn til Om­ fang og ydre Vilkaar gennemgaaet en Forvandling, som gan­ ske svarer til den foran skildrede Udvikling af Fagets tek­ niske Virkem idler. For at anskueliggøre Forskellen m ellem dengang og nu kan nævnes, at en af de største Lysinstallationer, Kemp & Lauritzen har haft i Entreprise (i National-Scala) og fuld­ førte i Løbet af 3 Maaneder, omfatter om trent lige saa mange Lamper, ca. 12000, som Firmaet in sta llerede i dets første 15 Aar tilsamm en, og at det største Fabriksanlæg (Magle- m ø lle Papirfabrik) i Fabrikkens eget E lektricitetsværk har til Raadighed ca. 5000 Kilowatt, eller m ere end 20 Gange saa megen Kraft, som de tre første Provins E lek tricitets­ værker, Firmaet anlagde, tilsamm en kunde præstere. Foruden Lys- og Kraftinstallationer udfører Hovedafdelin ­ gen Apparatanlæg for Elektricitetsværker og Transformator­ stationer, N eon -L yssk ilte og andre Lysreklameanlæg, T ele­ fonanlæg, Ringe- og Lyssignalanlæg, Central-Uhranlæg, L yn ­ aflederanlæg, Brandalarmanlæg m. m. D et mekaniske Værksted har væ sen tligst til Opgave at frem ­ stille de Apparater og Monteringsdele af særegen Konstruk­

29

tion, som der i mange T ilfæ lde er Brug for ved Anlægene, navnlig Apparattavler, Apparatceller og Betjeningspulte. Mere fabrikationsmæssigt frem stilles Igangsæ ttere for indi­ rekte eller for automatisk Betjening, M otor-Pumper sam t Varm emaalere. Til Støtte for Firmaets In stallation svirk som hed i Nordsjæ l­ land er oprettet F ilialer i Charlottenlund 1907 og i Rung­ sted 1919.

De forskellige Afdelinger forestaas af:

Ingeniør Aage P etersen

ansat 1889

Chr. Richter O luf Venge A. Langkilde Lange Viggo Jørgensen Axel Muusfeldt Hjalmar Pedersen

1905 1907 1917 1920 1928 1930

Der beskæftiges ca. 250 Funktionærer og Arbejdere.

30

UDK L I P AF F O R R E T N I N G E N S B I L L ED BOG

»N ational-Scala« 1932

Forskellige An læg og Installationer

F a lste rs H ø jsp æ n d in g sv æ rk , S d r. Ø rslev H ø jsp æ n d in g s-A p p aratan læ g 1925

E lek tricitetsvæ rk et i København s Frihavn • Om bygn ing 1929

A pparatrum

Maglemølle Papirfabrik, N æ stved U dvidelse a f K raftan læ g 1932

S am leskinner og A fb ry d ere fo r D y nam o er

M askinsal

A/S N ordisk K abel- og T raadfabriker, V alsev æ rk et L y s og K raftan læ g 1930

H otel d ’A n gleterre E lek trisk L y san læ g 1915

P alsg aa rd v ed Ju elsm in d e L y s- og K raftan læ g 1912 K raftan læ g fo r In d u striv irk so m h ed 1923

R avnholt L y s- og K raftanlæ g 1904

R oskilde D om kirke L ysin stallatio n 1931

N ational-S cala 1931 H olb erg hav en

In d gang en til V esterp o rt 1932

N eonskilt P ala d steatre t 1932

L ysreklam e M agasin du N ord 1932

L ysrek lam e Dunlop Rubber Co. 1926

G entofte S tatssk ole L y sin stallatio n 1927

S ankt L u k as S tiftelsen E lektrisk K økkeninstallation 1932

An læg a f Ledningsnet

■vu«®£f9*E#K

F a lste rs H ø jsp æ n d in g sv æ rk 10 kV D obbeltlinie paa X M aster (S y stem K jæ r) 1929

F alste rs H ø jsp æ n d in g sv æ rk T ran sfo rm ato rstatio n

Nordsjæ llands E lek tricitets og S p o rve js A/s

København s B e ly sn in g svæ sen

G ad eb ely sn ing L y n g b y v ej 1931

Pumpeanlæg

K loakpum pestation ved „C o n sta n tia 1 G entofte K om m une 1910

A utom atisk T ry k reg u lerin g i V angede V an dtaarn G entofte K om m une 1928

K loakpum pestation i Ing erslev g ad e K øbenhavns K om m une 1922

Lynaflederanlæg

K øb en havn s R aadhus

C h ristian sb o rg

S p ræ n g sto fsm ag asin e r v ed T olne 1924

Væ rkstedsarbejder

R aa d h u staarn u h rets S lag v æ rk 1903

A pp arattavle for E lek tricitetsv æ rk F o rd M otor Co. 1924

B etjen in g sp u lt og A p p arattav le M aglem ølle P ap irfab rik 1932

Ig a n g sæ tte r for F jern b etjen in g

B etjen in g sp u lt og B etjen in g stav ler fo r H ø jsp send ing s-A p p aratanlæ g et paa F insenvaerket (F red erik sb erg K om m une) 1931

Varmemaalere

V arm efo rb ru g s- m aaler

T erm oelektrisk E lem en t

v arm e L od d ested

kolde L o d dested

D iagram for term o elek trisk V arm em aaler