SkyggeridsAfGamleMinder

98

fortælle, at en Aften i Theatret, efter en Forestilling, som havde gjort Lykke, men som ikke faldt i Lorchs Smag, trak Lorch en Nøgle op af Lommen og gav sig til at pibe i den. Folk brast i Latter og applau­ derede, og Lorch blev siddende paa sin Plads i Parkettet og fortsatte sin Pibesolo med den gladeste Mine af Verden. Dette var ganske vist ikke tilladt efter Theatrets Love; men Folk lo, som om de var gale, og Lorchs Paafund tog man, som sagt, al­ drig ilde op. — En Gang hjemme hos os, da en af vore berømte Malere, — (der unægtelig havde lidt affekterte Manerer) — i et Anfald af Mismod bad Fader om at skaffe ham en Plads ved Balletten, da han vist aldrig kunde blive til noget som Maler, udbrød Lorch, som netop var til­ stede: „O ja, kjære Bournonville! jeg sy ­ nes, De maatte nok kunne have Brug for saadant et affektért A se n !“ — Maleren lo med, ligesaa hjerteligt som vi andre. — Mit personlige Bekjendtskab med Lorch skrev sig fra den Aften, da „N apoli“ blev opført første Gang. Balletten gjorde, som