SkyggeridsAfGamleMinder

99

bekjendt, overordentlig Lykke, og en Skare begejstrede Tilskuere kom mylrende hjem til os efter Forestillingen; blandt dem var ogsaa Lorch. Je g erindrer, at der blev drukket Champagne og holdt Taler, og at Lorch vistnok var meget morsom, da Alle lo, naar han blot lukkede Munden op; men min 8— 9-aarige Hjerne har naturlig­ vis ikke været udviklet nok til rigtig at opfatte hverken Taler eller Vittigheder. Det eneste, jeg husker med Sikkerhed, er, at Lorch sagde til mig: „Naa, sikken en Fader Du har! ham er Du da stolt a f!“ — Det var jeg unægtelig, og jeg tror nok, at mit store Venskab for Lorch opstod netop i samme Øieblik. — Da han var en stor Børneven og altid holdt et „vold­ somt S ty r“ med os Børn, saa voxede selv­ følgelig vor Beundring for ham ved ethvert af hans Besøg, og han kom i den Tid me­ get i vort Hjem. Je g var aldeles imponeret af hans gymnastiske Færdighed, isæ r af den Lethed, hvormed han kunde slynge sit Ben over Hovedet paa os, — en Kunst, som egentlig ikke kunde regnes til „de 7*

>