SkyggeridsAfGamleMinder

104

Sted. Vi turde ikke uden videre tage ham med, da Forbudet mod Fremmedes Næ r­ værelse ved Prøverne var blevet skærpet under den daværende Theaterbestyrelse, og vi muligvis derved kunde udsætte F a­ der for Ubehageligheder. Da Moder til- føiede, at Lorch jo ikke en Gang kunde blive hendes Svigersøn, saasom han var gift, svarede han: „K jæ re Fru Bournon- ville, jeg svæ rger Dem til, at saasnart jeg bliver Enkemand, saa kommer jeg og frier til Frøken Charlotte;“ — og da jeg i al Beskedenhed bemærkede, at jeg muligvis ikke vilde have ham, udbrød han: „Ih, jo saamænd vil De saa! De, som elskede og beundrede mig, da De var Barn. Gammel Kjærlighed ruster aldrig.“ — Han fulgte med os, hvormeget vi end protesterede mod hans ellers saa behagelige Selsk ab; men paa Kongens-Nytorv faldt han i Ar­ mene paa en Ungdomsven, der absolut vilde tale med ham, og Moder og jeg greb da Øieblikket til at svippe ind i Theatret, medens vi ubarmhjertigt overlod Lorch til sin Skæbne. Je g tilstaar imidlertid, at jeg