SkyggeridsAfGamleMinder

110

smuk, men saae paafaldende gammel ud og gik meget underligt klædt; dertil bar han altid en stor, broget Bomuldsparaply, — Mage til Frederik den 6tes paa Rosenborg, — og da samme Paraply fordetmeste var fyldt med Æbler og Pærer eller andre gode Sager, som han uddelte til os Børn, saa var vi henrykte over hans Besøg. En Dag havde han faaet Lyst til atter at op­ træde paa Scenen, og han bad da Fader om, paa hans Vegne at gaa til Theaterbe- styrelsen og forlange et Sæ t forlorne Tæn­ der! — saa vilde han igjen spille nogle af sine unge Roller, og han var vis paa, endnu en Gang at gjøre Lykke. Det var hans ramme Alvor, og jeg tror nok, han tog det meget unaadigt op, da Fader næ g­ tede at paatage sig det Hverv. — Der var ogsaa en gammel, forhenvæ­ rende Dandser, som vi Børn morede os ubeskrivelig over. Han mente at ned­ stamme fra en høiadelig fransk Slægt, og i den Anledning talte han altid Fransk til os, der næppe kunde svare ham, da vi var nærved at kvæ les af Latter over hans