SkyggeridsAfGamleMinder

115

„saa var der ikke en Eneste, der græd saa møiet som hun.“ — Hun sagde en G ang: „Ja, De kan tro, at da jeg var ung, da var jeg en ganske Skjønhed, med blund Haar og en lang Næse, ganske li’som Frederik den Sæte. Men Gud, hvor osse Mandfolkene har vaaren etter m ig ! jeg svæ r dem til, de lae for mine Fødder.“ — Naar man saae gamle Mor Lund, med det furede Ansigt og det ræverøde, for­ lorne Pandehaar, saa maatte man unæg­ telig eie et Overmaal af Fantasi for at kunne forestille sig hende som „ganske Skjønhed“ , staaende midt i en Kreds af knælende Beundrere. Hun fortalte saa videre, „at hun havde vaaren forlovet med salig Lund i 12 Aar, — (i Tugt og Ære, — han bod mig ingen Flouser) — og gift i adskillige A ar,“ — og med et dybt Suk endte hun saaledes: „Ok ja, nu ligger salig Lund i sin A sk e !“ — Da min Moder en Gang tillod sig den Bemærk­ ning, at salig Lund nok havde havt sine syv Dage om Ugen, svarede Mor Lund med stor Værdighed: „Det var nødven- 8 *