SkyggeridsAfGamleMinder

117

det er rigtigt, for jeg har aldrig vaaren sammen med den Dame.“ — Toppunktet af Selvtilfredshed naaede hun dog en Dag, da hun talte om sin høie Alder og sin vistnok nærforestaaende Død; hun udbrød da: „Det veed jeg, at hvis Nogen bliver salig, saa er det saa- mænd mig; for jeg har vaaren et skek- keligt Menneske og arbeidet ærligt og glad hele mit L iv .“ — Denne Yttring ty­ dede just ikke paa den rette, kristelige Ydmyghed; men hun straalede af Glæde ved Tanken om sin tilkommende velfor­ tjente Løn, og hun havde altid været saa inderlig taknemlig for en Tilværelse, som vi andre maaskee kun vilde have beklaget os over, saa jeg tror neppe, Nogen kunde have baaret det over sit Hjerte at mod­ sige hende eller at kaste blot en Skygge af „Anger og R u else“ ind i denne glade, tillidsfulde Sjæl. — Den største Sorg, der nogensinde ramte Mor Lund, var den, at hun, paa Grund af Alder og Svaghed „maatte opgive Kost og Skrubbe “ , (som hun udtrykte sig), og trække