SkyggeridsAfGamleMinder

jeg faaer hos mine Venner.“ — Der var nemlig et ungt Ægtepar, som kjærligt og trofast tog sig af hende, og i hvis Hjem hun havde Kostdage og et hyggeligt Til­ hold lige til sin Død. Hun formelig tilbad denne Familie, og hendes høieste Ønske var, „at hun i sin Dødsstund maatte see Lieutenanten og Fruen og de 2 Døttre staae ved Fodenden af hendes Seng.“ Som Gjengjæld for disse Menneskers Godhed mod hende, vilde hun nu hjælpe dem til at hæve deres Tanker lidt opad. Saaledes en Dag, da hun havde fejet et Gulv, kaldte hun paa Herren i Huset og sagde salvelses­ fuldt: „Ak, Herr Lieutenant, hvad er vi Mennesker andet end Støv og A ske! — Vil De nu barestens see, sikken en Baanke Sk. . . ., jeg her har sam let.“ — Samme Lieutenant var i alle Retninger hendes Ideal; næstefter Vorherre havde han høiest Rang i hendes Beundring og Taknemlig­ hed, og da han en Aften, i et rædselsfuldt Veir, vilde lade hende kjøre hjem, og selv maatte løbe den halve By omkring for at skaffe en Droske, da græd hun Strømme