SkyggeridsAfGamleMinder

6

jeg dog følte mig temmelig fremmed. De var i én Forbauselse over, at en saa ung Pige, som jeg den Gang var, havde Til­ ladelse til at færdes alene omkring i P a­ ris, uden deres Ledsagelse, og jeg tror nok, at de med lidt Mistænksomhed udspeidede mine Veie. Je g paa min Side, følte mig stundom ilde berørt over en vis Smaalig- hed, der herskede der i Huset — som vistnok i de fleste Pensionater — og skjøndt jeg fandt, at hele Familien var dannede Mennesker, og uagtet min Skjønhedssands blev i høi Grad tiltalt af deres overordent­ lig smukke Ydre, saa sluttede jeg mig dog ikke synderlig til dem, men opholdt mig mest i min egen Stue. Senere, da jeg lærte dem bedre at kjende, kom jeg til at holde meget af dem, og jeg forstod da, at deres lidt stive, tilbageholdne Væsen kun var en Følge af de uvante Forhold, hvori de nu levede. Manden havde nemlig eiet et stort Gods, men havde levet langt over sine Evner og var nu fuldstændig forarmet. Fruen, en stor Skjønhed og af fornem, endog fyrstelig Slægt, havde følt Slaget