SkyggeridsAfGamleMinder

8

nem for at gjøre et Medmenneske en T je­ neste. Den eneste, som jeg strax syntes om der i Huset, var Stuepigen, Honorine. Hun lod til at forstaae min Hjemvee og mine Savn, og hun søgte trolig at opmuntre mig, baade ved sine morsomme Indfald og ved den kjærligste Omhu. Da Ordet „H y g g e “ fattes i det franske Sprog, mente jeg, at Begrebet derom ogsaa var helt ukjendt i Frankrig. Honorine overbeviste mig om det modsatte. Hun satte Blomster ind i min Stue og forstod at ordne de ubetyde­ ligste Ting med en Ynde, som kun en ud­ mærket Husmoder har Begreb om. Det faldt mig stundom ind, at hun vist havde kjendt bedre D age; men saa ung og for- nøiet som hun saae ud, var det dog neppe rimeligt, at hun havde oplevet nogen stor Omvæltning i sin Skæbne. Skjøndt hun ikke var meget ældre end jeg, behandlede hun mig altid paa en vis moderlig, beskyt­ tende Maade. Hun dadlede strengt min Ligegyldighed for mit Toilette, standsede mig, naar jeg, — iført min Morgenkjole, —