SkyggeridsAfGamleMinder

9

vilde gaa ud at spadsere, hjalp mig i en Fart at skifte Dragt, og snurrede mig rundt, idet hun betragtede mig fra Top til Taa med et Alvor, der var en bedre Sag vær­ dig, og endelig udbrød hun: „Vous étes bien! allez! — Skjøndt dette smagte lidt af Næsvished, kunde jeg aldrig blive vred paa hende, da jeg følte, hvor oprigtig hun interesserede sig for mit Vee og Vel. Hun forbød mig saaledes at gjøre Indkjøb paa egen Haand, da jeg som Fremmed var ud­ sat for at blive narret, og hun anvendte med G læde sin knappe Fritid til at led­ sage mig i Boutikerne. En Dag, da hun havde ordnet min Stue sæ rlig hyggelig, sagde jeg: „De burde gifte Dem, Honorine, saadant et husligt Talent, som De er. De vilde blive en glimrende Husmoder“ . Hun blev pludselig meget al­ vorlig og svarede: „Nei, Frøken, jeg gif­ ter mig ald rig ;“ og efter en Pause føiede hun til: „jeg mener, jeg gifter mig ikke igjen; thi jeg har været gift og været saa ubeskrivelig lykkelig; og De kan tro, jeg havde et yndigt H jem !“ — og nu brast