SkyggeridsAfGamleMinder

10

hun i Graad. Hun fortalte mig da, at hun som ganske ung havde ægtet en Viktua- liehandler fra en Provindsby; han var død for et Par Aar siden, uden at efterlade Formue, tvertimod, en ret betydelig Gjæld. De havde 2 Børn, en Dreng som hendes Mands Familie havde taget sig af, og en lille Pige, som hun havde bragt med til Paris og sat i Kost hos nogle Venner, da hun selv maatte tage Tjeneste. Je g yttrede naturligvis min Beklagelse over den Mod­ gang, hun havde havt, men udtalte tillige min Forbauselse over, at franske Æ gte­ fæller kunde sørge saa oprigtig ved hin­ andens Død, da dog ethvert Parti blev lavet af Forældrene og aldrig stiftet af Kjærlighed. Da blev hun meget heftig og udbrød: „Ja, jeg véd nok, at saaledes siger alle Udlændinge, og man paastaaer, at sa a ­ ledes skriver vore Forfattere; men det er den sorteste B a g ta le lse ; og hvad mig angaaer, saa véd jeg, at jeg kunde have sprunget til Skyerne af Glæde, da min af­ døde Mand anholdt om min Haand; og da mit Ægteskab blev sluttet, og „Monsieur