SkyggeridsAfGamleMinder

le M aire“ spurgte mig, om jeg vilde have min Brudgom, saa raabte jeg „oui, oui, Monsieur le M aire“ , med en saadan Jubel, saa at Mairen selv og hele Følget brast i Latter.“ Je g roste hende, fordi hun, trods alle Sorger, passede sin Tjeneste med et saa elskværdigt Humør. Hun trak paa Skuldrene: „Que voulez-Vous, il faut pren- dre son parti!“ og nu gik hun atter til sit Arbeid med det gladeste Ansigt. En Dag kom hun ind til mig for at vise mig sin lille Pige, et deiligt Barn, som hun om­ favnede den ene Gang efter den anden, med en Heftighed, der vilde have skræmt de fleste andre Børn, og hun var saa be­ væget, at hun ikke kunde fremføre et Ord; men knap en halv Time efter kom hun igjen ind i min Stue. Hun var nu iført en kostbar Silkekjole, var nydelig friseret, og saae saa smuk og elegant ud, at hun kunde have vakt mange fornemme Damers Misundelse. Hurtig og behændig sprang hun hen og snappede den Broche, som jeg bar, tog et Par Kniplingsærmer i min Skuffe, og i en Fart var hun selv smyk