SkyggeridsAfGamleMinder

27

Paa Ballerne i den fornemme Verden havde Datteren mødt en ung, udenlandsk Diplomat, som ved alle Ledigheder og i en paafaldende Grad havde udmærket hen­ de. Da han var smuk, begavet og elsk­ værdig, havde hans Hyldest gjort et uud­ sletteligt Indtryk paa den unge Piges Hjerte. Efter nogle Aars Forløb blev han forflyttet, og rimeligvis havde han forlængst glemt hende; hans Tilbøielighed havde kun væ ­ ret en flygtig Bal-Inklination; hendes Fø­ lelse for ham var derimod en dyb, rod­ fæstet Kjærlighed, der satte sit Præg paa hele hendes Liv. Fru H . . . var inderlig bedrøvet over sin Datters Tungsind, men haabede dog, at Tiden en Gang skulde faae Bugt dermed. Der var et overordent­ lig smukt Forhold mellem denne Moder og Datter, og det lod til, at Datterens kjær- lige Omhu og Opoffrelse i Hjemmet dan­ nede ligesom en Modvægt mod den eneste Tanke, der ellers optog hende tidlig og sildig, — hendes skuffede Kjærlighed. Der gik nu adskillige Aar, hvor jeg al­ drig traf disse rare, venlige Husfæller;