SkyggeridsAfGamleMinder

28

men jeg hørte fortælle, at Datteren tap­ pert havde holdt Modet oppe lige indtil Moderens Død; men da var det, som om hendes Forstand pludselig og fuldstændig tabte Ligevægten; alt andet forsvandt af hendes Bevidsthed; kun om ham kred­ sede nu alle hendes Tanker og Begreber. Je g tror, at hun i længere Tid opholdt sig paa en Sindssygeanstalt, — dog uden Re­ sultat; hun var og blev uhelbredelig sinds­ syg, men rolig og fredelig, saa at hun kunde vende tilbage til sit Hiem, I mange Aar saae jeg nu intet til hende; derimod gjorde jeg i denne Mellemtid Be- kjendtskab med Gjenstanden for hendes Kjærlighed. Je g traf ham paa en af mine Reiser, og jeg forstod, at han var en Mand, der for Alvor maatte kunne erobre en ung Piges Hjerte. Da jeg saae ham, var han allerede en ældre Mand, helt hvidhaaret, men endnu meget smuk og med et ual­ mindelig indtagende Væsen. Han var lidt invalid; men da jeg vidste, det var som Følge af en Heltegjerning, fandt jeg, at det snarere forhøiede hans Skjønhed. Nogle