SkyggeridsAfGamleMinder

S k j ø n d t jeg nu er i den Alder, hvor man fordetmeste finder, at alt var be­ dre i Ens egen Ungdom, vil jeg dog me- get nødig synge med i det Klagekor. Je g haaber, at jeg vedblivende skal kunne dele Nutidens store Interesser og glæde mig over alle dens uhyre Fremskridt, selv om jeg skulde naae Herr Methusalems Aar. Men vist er det imidlertid, at en saa ud­ strakt Gjæstfrihed, en saa rørende Nøi- somhed og en saa overstrømmende L iv s­ glæde, som herskede i den første Halvdel af det 19de Aarhundrede, kan vor Tid, uagtet alle sine Fortrin, ikke opvise Mage til. — Je g tænker her navnlig paa én F a­ milie, hvor alle Medlemmerne var sande Typer for denne Retning. Faderen var an­ sat ved en Fabrik, — nutildags vilde man vel kalde ham Direktør, — og hans Stil­ ling har vistnok været ret fordelagtig, at