SkyggeridsAfGamleMinder

47

deren det glade Sind, det lyse, kjærlige Blik paa Livet og Menneskene; hun kun­ de gjøre Kaalunds Ord til sine: „Je g elsker den brogede Verden, Trods al dens Nød og Strid!

For mig er Jorden skjøn endnu, Som i Skabelsens Ungdom stid!“

Vi, som besøgte hende i hendes S y g ­ domstid og bildte os ind, muligvis at kun­ ne bringe hende Trøst og Opmuntring, vi gik selv trøstede og oplivede fra hendes Dødsleie. Dødens Nærhed formaaede ikke at kaste sin Skygge over hendes lyse Til­ værelse, og Døden selv kunde ikke for­ jage det milde, glade Smil fra hendes Læber.