SkyggeridsAfGamleMinder

56

drillet med, ja næsten døiede ondt for; men det var jo ogsaa en formastelig Sam ­ menstilling. I mine senere Theateraar, da min første Pyntekone var død, fik jeg en ældre Sted­ fortræder, en af Veteranerne i Tjenesten. Hun holdt ud, til hun var 80 Aar, ikke af Trang, saavidt jeg tror; thi hun lod til at være nogenlunde velstillet og havde det nydeligste lille Hjem, man vilde se e ; men hendes Begeistring for Theatret og dets Kunstnere var og blev usvækket. Da hun hørte til den gamle Skole, havde hun 'og­ saa den Tids Overbevisning om, at Taarer var det sikkreste Tegn paa sand Følelse; hun græd meget og ved alle Leiligheder, saavel glædelige som sørgelige, og hun var ikke lidt stolt af, at Professor Phister havde kaldt hende „det fugtigste Gemyt ved hele Theatret.“ Ogsaa hun viste mig en næsten moderlig Godhed, der bl. a. yt- trede sig i Formaninger om at være lidt mere ordentlig med Theatrets Rekvisiter. „Husk paa, lille Frøken,“ sagde hun, „at jeg faaer „P rém an g“ for Deres „Distra-