SkyggeridsAfGamleMinder

69

gjælde som Type for en Rebekka eller en Rachel, og hendes Mand kunde til Nød forestille en af Patriarkerne. Man sagde, han havde været smuk; men det kunde jeg ikke see Spor af; som Barn har man ikke Fantasi nok til at tænke sig en gam ­ mel Mand i Skikkelse af en skjøn Yng­ ling. Han havde udpræget østerlandske Træk, en daarlig Holdning og en paa­ faldende fremmed Akcent, skjøndt han var født i Kjøbenhavn. I de Tider talte Jøderne ofte Tydsk indbyrdes, og det satte jo sit Præg paa deres danske Udtale; Fader hørte en gammel Jøde erklæ re: „Deutsch ist eine heilige Sprache.“ — Herr E . .. s Jargon var dog vistnok betydelig bedre end den, der taltes i Faders Barndomstid. Fader kom næsten daglig hos en Jød e­ familie som han elskede, og da han en Gang græd bitterlig over, „at Jøderne havde korsfæstet K ristus,“ trøstede de ham saaled es: „Det var schlettes ikke vos, det var jo Rømerne.“ Tiltrods for Jargonen interesserede det mig umaadelig at høre Herr E . . . fortælle,