SkyggeridsAfGamleMinder

72

sædvanlige Afskedsreplik, nemlig: „Kom endelig snart igjen og mor D em !“ — Han kunde unægtelig byde sine G jæ ster en sjælden Kunstnydelse, da begge hans Pleie- døttre var udmærkede Pianistinder; den ældste af dem havde, som Barn, endog spillet paa en Hofkoncert og gjort stor Lykke. Fra dette Hjem bevarer jeg Mindet om mange glade Fester, saavel i Hovedstaden som paa Villaen i Frederiksdal. — Fru E . . . var min udkaarede Yndling, og som Barn troede jeg fuldt og fast, at hun hørte til mine nærmeste Slægtninge; jeg kaldte hende Tante Rose, og den Titel beholdt hun i hele sin Levetid. Hun var, — som jeg allerede har sagt, — meget smuk og havde tillige en god og sund Forstand; hun havde ikke lært meget, da Kund­ skaber i den Tid ansaaes som ganske unød­ vendige for en Kvinde; men hun havde et mærkværdig klart og frisindet Blik paa mange Forhold, som man den Gang end­ nu ikke havde begyndt at diskutere. Hun var en overordentlig dygtig Husmoder, men

^

(