PolitikensLevnedsløb

109 des og samles Døgnets hastige Liv, selv er den en fredet Plet, hvor Begivenhederne bundfældes,« ial 5 . 06 gentager Hr. Cavling sin ivrige Anmod­ ning til de tøvende. Kroniken er et Fristed, siger han, »et Samlingssted for dem, der har noget paa H jærte om Nutidens Forhold . . . Vi har haft mange Beviser paa, at et saadant Fristed i den danske Presse var en Nødvendighed. Vi har set hvorledes Emne efter Emne blev inddraget i vor Kronik, saa- ledes at den efter et Aars Forløb er en trofast Af­ spejling af dansk Liv . . . en Avis i Avisen, eller maaske snarere et Tidsskrift i Avisen.« Denne Sondring er jo aabenbart mistænkelig. Hvad befrygtes der? Svaret ligger klart for Dagen, naar man under­ søger »Politiken«. — Vi har set, at B ladet i de første Aar fortjente Sammenligning med en Rideskole. Der var Stil og Alvor (Side 14). Saa kom Henrik til, og dermed var det nærmest bleven til et lille Cirkus, med Kommers og mere, — Inden længe blev Programmet større: Sarah, Made­ moiselle Ricca, smaa smidige Firben, osv. Det næ ­ ste Stadium var Cirkus-Variété: Mavedanse, Mosjø Christensen, »samt det øvrige store Kæmpeprogram.« Med det ny Format var Rammen bleven endnu videre: en hel Dyrehavsbakke. I Hr. Cavlings Ord: Her brødes og samledes Døgnets hastige Liv . . . . susende og larmende. Hér kunde Hr. Cavling derfor ikke godt invitere »Skandinaviens berømteste Navne« til at træde frem og docere Videnskab, Kunst og Literatur. Men man fandt paa Udvej. Hr. Cavling invite­ rede de Lærde, lod dem blive »modtaget af et helt Geled Champagneflasker«, og — inden Enden tog det, synes Gæsterne at have set paa Sagen med de rette Øjne. Mine H errer Kronikører — sagde Vær­ ten, — vil De se: »Politiken« er en Dobbelthed. Den Rubrik — Kroniken — er en Ting for sig, en Stat i