PolitikensLevnedsløb

143 »Alle de fem Funktionærer, der blev anholdte eller, om man hellere vil: »tagne med« paa Statio­ nen, er nu løsladte, og overfor de 3 af disse gør Hr. Graae sig ikke de mindste Illusionerf!) Og de to andre? J a nu skal man høre: »Den ene, Johansen, er under Mødet paa Taler­ stolen fremkommet med en meget voldsom Udtalelse, Men nogen direkte Opfordring til at prygle de fra­ faldne Kammerater indeholdt Ordene ikke, og naar han hævder, at en saadan Hensigt har ligget uden­ for hans Tanke (hvilket ingenlunde er usandsynligt), vil han ikke kunne straffes, saa vidt vi kan se . , . Men saa kan det maaske ogsaa nok siges, at det var lidt uoverlagt ikke blot at anholde denne Mand, men ogsaa at arrestere h a m ! ------------- Den femte endelig har man overbevist om at have holdt paa Døren ad hvilken de Overfaldne søgte at slippe ud, men at »straffe en Mand fordi han under en Tumult holder paa en Dør, efter eget Sigende for at ikke Uvedkommende (?!) skal slippe ind . . .? Det er næppe muligt!« Resultatet er altsaa tyndt, »Og Hr. Graae maatte vide, at han risikerede Nederlaget, naar han saale- des paa maa og faa slog ned i Mængden, haabende paa, at de Oplysninger, der senere kunde tilvejebrin­ ges, vilde retfærdiggøre hans Valg, En saadan Spil­ len Plat og Krone flatterer ikke Retfærdigheden.« — Til Slut fastslaar Bladet »en ikke helt uberettiget Bitterhed over de slet motiverede Anholdelser«. — Vi skal ikke forsøge at analysere det Indtryk, dette Opus har gjort paa os, men blot fastslaa, at vi efter at have læ st det med patriotisk Selvfølelse vil tage det op med en hvilkensomhelst Fremmed, Nordmand eller andre, der maatte prale paa deres Lands Vegne. Vi er overbeviste om, at større kan de ikke have dem andre Steder — i hvert Fald ikke; udenfor Asylerne.«