PolitikensLevnedsløb

147

Vi Danske har jo Ord for ikke at egne os til at gaa paa Karneval. Vi er for stive og afmaalte, siges der. Kan være; men vi mindes ingensinde under sydligere Himmelstrøg at have set en mere løssluppen Karnevalsstemning, end der udfoldedes her Nyt- aarsnat.« Maaske man passende kunde belyse disse »Poli­ tikems Nytaarsbestræbelser i 1911 ved følgende Citat fra »Politiken«s Overvejelser 1888: » N y ta a r . Det gyser i E n , -------- Denne dumpe formløse Angst for det kommende. Ungdommen kender den ikke, for den kan det nye Aar endnu bringe. Men vi, der er paa Vandringen nedad, tænker kun paa, hvad A aret kan tage. Det, at blive taget fra, det er vi vant til, det er det na­ turlige, det vi venter; og hænder det dog engang, at vi faar noget til Givende, føler vi ikke alene Undren, men ogsaa Mistro og Skræk; thi Heldet, det kan jo ikke blive ved, og saa meget sikrere er vi da paa, at der følger Tab og Savn e f te r .-------- Den menneskelige Bevidsthed er som i en evig Kamp mod Livet: Du vil ikke miste, ikke give slip, ikke undvære, hvad du har ejet — og Livet er en bestandig Misten, et uophørligt Tilbagetog Fod for Fod. Vi kan ikke glemme, og Erindringen trækker Linier fra disse Billeder fra fordum og til nu, og der er Oprør i os, Oprør mod hin Grusomhed, der er over al menneskelig Grusomhed, at Livets Fylde er om os som en Kaabe i Vejens første Strækning, men Stykke for Stykke flænges den af Slid og Overlast, og fattigere og nøgnere for hvert Skridt gyser vi end mere ved Tanken om den fordums Overflod, Nytaar! vi fryser. Der er stille i Stuen, Alle lytter efter Klokkeslagets skarpe Hammerfald. Det første Slag — vi løfter Glasset mod hinanden, ser hinanden i Øjnene; der er en stum Spørgen, et stumt Tilsagn i hvert Blik: vi er her, vi holder sammen, vi svigter ikke; , . . Haand i Haand, det er Kæden, 10 '