PolitikensLevnedsløb

149 eftersom hun havde laant Karen Thomas a Kempis, og Thomas a Kempis havde fanget Karens Sind med sin Troldomsmagt. Men saa fik Slotspræsten en Nat et Podagra-An- fald og skulde have varmt Omslag. Fruen gik ud i Køkkenet for selv at hente Vand. Hun havde været gift i 30 Aar, og hun kunde derfor ikke tage fejl af, at der sov to i Pigekammeret. Hun var imidlertid en bly Kvinde, men Karen skulde den næste Dag faa at vide, at Synden straffer sig selv og vorder yderligere straffet. Slotspræstens Hus var et sæde­ ligt Hus og et troende Hus, og ingen kunde sige an­ det, end at hun holdt det i Tugt og Æ r e . ------------ Nøgleknippet hang paa Fruens Morgenkjole og Slotspræsten paa hendes Arm, da hun næste Morgen gik ud for at holde Dommedag over Karen, Da hun kom ind i Pigekammeret, laa Karen der og sov saa fast og godt, som kun Synden og Uskylden sover, og F ruen følte sig endnu dybere krænket over denne Forhærdelse. Hun skulde netop til at støde i Dom­ medagsbasunen, da hun fik Øje paa et lille Skilderi over Karens Seng, paa hvilket der med forgyldte Bogstaver paa hvid Bund stod: »Hvo, som kommer til mig, ham viser jeg ikke bort.« Slotspræstens Hus var et troende Hus og et sæ­ deligt Hus, og Fruen skulde lige til at lade sin Haand falde tungt paa denne Forsmædelse. Men Slotspræ­ sten holdt hende tilbage: »Hun følger Skriftens Bud saa godt, hun forstaar, og husk forøvrigt, hvad Skrif­ ten siger: Hvad I vil, at Menneskene skulle gøre mod Eder, det gøre I ogsaa mod dem.« Og han kastede et dybt forstaaende Blik paa den sovende Synd, hinkede tilbage ved Fruens Arm og drog et tungt Suk. Men om det kom fra den smer­ tende Taa eller andet Steds fra, det sagde han ikke noget om.«