PolitikensLevnedsløb

151

man efter Evne stylprede paa de berømte Krølle­ ben i »Lederne«, kaglede og knirkede i Kroniken, virrede og vimsede i Reportagen, spjættede og vred sig i Polemiken, og iøvrigt samlede en Stab, der hen­ ryk t og forslagent fimrede og missede mod Publikum. Men kom nu dette ganske af sig selv? Groede det ret naturligt ud af daarlig og fordærvet Jo rd? Næppe. »En Hovedstadsbefolkning som Kjøbenhavns gli­ der ikke ned i P løret af Lyst eller Trang« (Hr. Ivar Berendsen. Kap. 7), »Politiken« attesterede da og- saa, at Publikum var modvilligt. »Det kjøbenhavn- ske Bourgeoisi stod fjendsk overfor disse noget frem­ medartede, stundom oprørske Ideer — nationalliberalt opdraget som det var« (Kap. 10). Publikum — sagde Hr. Ivar Berendsen — havde oprindeligt »en ganske velanstændig Grundbetragtning af medmenneskeligt Samliv«; der kunde »meget vel bringes noget brug­ bart ud« af Kjøbenhavns Befolkning, »men der maa selvfølgelig da ikke kæles netop for de daarlige Sider.« — Kælen eller ikke Kælen — Resultatet blev, (Hr. Ivar Berendsen) »en pøbelagtig Presse«; som »kun trives hvor dens Publikum selv, velklædt og muntert, er paa Vej til Pøbelen.« Hvem har importeret »disse noget fremmedartede Ideer«? »Efter at jeg har været Journalist i tredve Aar øg fra Politikens Stiftelse i 1884 dens Udgiver og Medarbejder, i de sidste Aar ogsaa dens Redaktør, har jeg nu ønsket at overlade en ret byrdefuld Virk­ somhed til yngre Kræfter« (Hr. Edv. Brandes 31/ 12 . 04). »Han har i hele den forløbne Tid været Politikens tro Ven, der ikke skyede at tage Del i det daglige og lidet lønnende Arbejde« (Tale for Hr. Georg Bran­ des ved Jubilæet 09). Men bagved disse Herrer ligger atter noget an