PolitikensLevnedsløb

152 det. »Halvt førende, halvt ført«, sagde Hr. Edv. B, engang i en lille Selvbiografi. Det samme gæ lder Hr. Georg B. Det førende var øjensynligt nærmest Paganisme og en bittersød Oppositions-Mani — Magter, der paa visse Steder i Halvfjerdsernes Evropa var moderne, og som her i B roderparret fandt habile Medier: Folk hvis Dannelsesniveau og intellektuelle Stade gjorde det forstaaeligt, at det blev dem, der hurtigt dan­ nede et dansk Depot for Tidens Hovedstrømninger, »Politiken« blev Depotets Udsalgssted. — »Men langsomt gik det«, sagde Hr. Sven Lange (se Kap. 12), Cheferne var øjensynlig lidt for fremmedartede;, de kendte ikke rigtig dette københavnske Publikum, »med al dets godmodige Hjærnetræghed« (Hr. Ivar Berendsen). Det var først, da deres Lærlinge var vokset op, at der kom F a rt i Tingene, Disse smaa Kommisser: Esmann, Peter Nansen, osv., var Folk, som vidste Byens »Svaghed overfor den fixe Form« (Side 136); de forstod at veje F jerdingkarret ud i Kvint og skære Alenmaalet ud i Tommer; de forstod at lave nysse­ lige Kræmmerhuse; de var Folk, »som smilende og spottende, smigrende, forargende og morende listede disse Hensigter ind i det modvillige Publikum« (»Po­ litiken« — Side 136). Den fixe frie Tanke, og det fixe frie Ord, og den fixe uforfalskede Sandhed — solgt i daglig friske, ganske smaa Portioner, emballeret paa det pyntelig­ ste — gik særdeles strygende i Folk. (Ellers var det sikkert bleven upaaagtet, sagde »Politiken« — Side 136),

Det var altsaa Grundene. Men hvad var Virkningen af »Politiken«s Vækst? Her er én: »Kjøbenhavn er i dette Øjeblik liberal og national