PolitikensLevnedsløb

156 for fortæ ttet i det følgende (citeret af Hr. Cavling i et 10 Spalter langt Referat om en Fest for Dr. Georg B rande s): »Knæl for ham i Støvet, I stavnsbundne Trælle! Og hylder hans fiibaarne, skabende Aand! Saa meget K raoyl har han opskræmt af Kroge, hvor forhen det laa som paa Møddinger Snoge. De hvisler de K rybdyr og længes mod Sumpen, men han kan p aa Gumpen dem træde endnu. Du prægtige Svinger af Ild og af Flamme! Du ler ad de Dyr, og Du bliver den samme. J a trods alle Stude, som brøle og tude, Du løfter din Fakkel med ildbaaren Hu. Lys over vort Land! I som vil os fordumme, kryb ind i J e r sjofle og stinkende Krog.« Og man mene ikke. at det nævnte er aldeles ene- staaende. Hér er f. Eks. et Poem som »Politiken« nylig bragte (21. Aug. 1911): »Til Peter Nansen. Dei er Stymperne, der er ovenpaa i disse vakte T ider — Kræmmere og Hykleriets træ lbundne Stude — Egoister deres foldede Hænder sleske vrider — og saa et Kor af Degne, der om Verdens Siethed tude. Frygtløs ta 'r D e Kampen op mod Dumheds sorte Mare. F in t smiler D e af hver selvbestaltet Taabes Tale. Deres H jertelag staar skrevet i stolte Øjnes Gløden, Deres Kærlighed til Kunsten ejer Troskab til Døden. Selv gav De en Kunst som Staal under Silke, End spiller den og smiler og svier i dumme H jerner. En Høg med blanke F jed re og brændende Blikke. En Flugt — trods Livets Vrimmel — imod de store Stjerner..

Held os — endnu De staar under Sandheds Liljebanner, en Helt, der aldrig træ ttes, som Dumhed ej kan saare —