PolitikensLevnedsløb

159 Arbejde været os saa let som at samle disse Skri­ benter« Side 125 , 108 ). — Hvad der ikke lykkedes de Ældre, prøvede de Yngre saa, I 1907 . Prøvede at finde Midler mod en »Sygdom i vort offentlige Liv« (Side 117 ), — Det gik galt. »Politiken« tog en Lup, betragtede Rebel­ lerne og sagde: Myrer. Flækkede dem desforuden med et coup de main, og viste deres smaa og tomme Hjærner frem. »Født Fæ«! Baade naar de Gamle og de Unge stormede, stod »Politiken« fast. Saa Storm er Bladet sikkert ikke bange for. Faren ligger vel fornemmeligst i Hunger, sy­ nes det. »Kunde alle disse Godtfolk dog omsider lære, at der kun er én Maade, hvorpaa man virkelig bekæm­ per et Blad, og det er (ret mærkværdigt siger Re­ daktionen ikke: simpelthen at standse al Forbindelse med Bladet, hverken hjælpe, abonnere, avertere. Re­ daktionen siger derimod: og det er —) ved at lave et andet der er bedre.« (Politiken« V2, 07 ). Faren synes altsaa den, at Folk skal kunne finde paa en nemmere og mere sikker Maade end at »lave nye Blade, der er bedre«. — Det er Publikum, som er den stærkeste (Hr. Ivar Berendsen — Side 75 ). Faren synes altsaa den, at Folk skal kunne faa til Sinds at prøve Kræfter med Hr, Cavling, Denne Fare er vist ikke stor. Hovedsagelig maaske paa Grund af den Omstæn­ dighed, at store Dele af vort Bourgeoisi jo villigt mener: »Politiken« nu om Dage er uskadelig. Ja, i gamle Dage — siger Folk, da var »Politi­ ken« undertiden slem; »en farlig Tumleplads« (Prof. Gertz. — Side 73). Nu om Stunder er det bleven anderledes. Som Professor Vilh. Andersen har sagt (»Tilskueren«, Januar 1911 ): »Er ikke »Politiken« i mange Maader et udmærket Blad? Som et stort