PolitikensLevnedsløb

161

Stuepigen Anna paa hendes Kammer. Et Øjeblik ser det ud, som om Husets Frue vil afbryde dette Førstekapitel af Genesis, men heldigvis lykkes det ikke . . . Jeg mindes et Tilfælde, hvor det gik helt anderledes. Det var i min tidligste Ungdom, at jeg — uvist af hvilken Grund — havde forvildet mig ind til Stuepigen i en af vore bedre Familier, der netop havde Middagsselskab. Just som vi stod og talte hyggeligt sammen, hørte vi Fru N. N. paa Gangen og jeg styrtede ind i Pigekammeret. Jeg husker at jeg sad saa stille som en Mus med Haanden støttet til en Kommode. Alligevel kom jeg til at rage en Konkylie ned. Fruen kom ind, løftede Lampen op imod mig, saaledes at jeg fremtraadte i skarp Belysning, og spurgte med streng Stemme: — Hvem er De? (Jeg saa godt, at hun kendte mig, men svarede alligevel paa én Gang frejdigt og troskyldigt): — Jeg er Pigens Forlovede! — Nej, hvor det glæder mig!, sagde Fru N. N. Jeg vidste slet ikke af, at Anna var forlovet — men nu vil jeg virkelig hente Selskabet herud, at vi Alle kan drikke et Glas med Dem og lykønske vor kære Anna! Jeg hørte allerede Selskabet i Gangen, da jeg styrtede ned ad Trapperne, Men tænk nu, om jeg ikke var bleven opdaget! Jeg ser for mig hele Rækkefølgen i Begivenhe­ dernes Gang . . . I fjerde Akt nedkom Anna med en Dreng , Alt dette kunde ogsaa jeg — og maaske mange flere i Parkettet — have oplevet, dersom der ikke fandtes Konkylier. Per Pryd.« Dette gaar jo ganske glat i Folk; mellem alt det andet Stof. Dagen efter faar de atter en af disse smaa Historier, og Dagen efter atter en, etc,; Moralen af dem alle er den samme. Uge efter Uge, Aar for ,,Politiken“ s Levnedsløb. 1