PolitikensLevnedsløb

162 Aar, beskænkes Læserne paa denne Vis. I Hr. Edv, Brandes' og i Hørups Tid var »Vinen« gærende, skum­ mede og fraadede; og Folk forargedes ved Lejlighed. Nu om Stunder er den roligt rindende og dagligdags. Folk kan sippe det i Ro og Mag. — Det er derfor, at Hr. Cavlings Blad er meget mere farligt end Hr. Hørups og Hr. Edv, Brandes' var. Thi »saa vist som Virkning følger paa Aarsag, saa vist vil man ikke i Længden indtage Føde af den Slags uden at tage Skade deraf« (Prof. Westergaard »Nationalti­ dende« 22 1 ±. 09 ). »Lidt efter lidt og helt umærkeligt for én selv vænnes Ørene til Ordene . . ., den stil­ tiende Protest sløves, det bliver noget af en Selv­ følge for en, at der tales saaledes om Tingene.------- Og gælder dette de voksne, saa gælder det end mere den opvoksende Ungdom« (Læge Frode Sadolin, (»Nationaltidende« 22/s, 08 ). Tænk om dette havde været den almindelige Mening! Da var Redaktionens Frygt for Publikum maaske forstaaelig. — Den almindelige Mening er imidlertid, at »Poli- tiken« er en morsom Kammertjener, livlig, aktuel, og rask i Vendingen, Uden helt at ville underskrive denne Mening el­ ler hin, vil vi belyse dem ved nogle faa Citater: (Æ rbødighed). (2%. 10). »Det første store B., Professor Georg Brandes, hilstes ved sin Indtræden af ærbødigt Bi­ fald. Georg Brandes fortalte smaa Romaner af det gamle Testamente, og bedre »Bibellæsning« har vi aldrig h ø r t ; behændigt blandede Taleren Vi­ denskab og Kunst til et blændende Kauseri,------- Ethvert lille Essay over Hovedstrømningerne i det gamle Testamente isprængte han Aandrigheder , . . som f. Eks., hvor . . . Esther for at behage Kongen »i flere Aar laa marineret«, i kostelige Salver og Es­ senser. Ialt blev det til otte smaa Romaner, otte smaa Mesterværker, der udgik af det første store