PolitikensLevnedsløb

171 »Højesteret fældede igaar en Dom der vil vække Panik i Haandværkerkrese, idet den stempler som retsstridigt et Forhold, der længe har gaaet i Svang ved Licitationer herhjemme, et Uvæsen, som det ikke har været muligt at komme til Livs. Undertiden skjultes disse hemmelige Aftaler mellem Mestrene, undertiden tilstodes de bagefter paa en ret kynisk Maade.« Etc. etc. »Politiken« svælgede i dette. »Højesterets Dom indprenter Ærlighed, Redelighed«, formanede Hr. Cavling. »Dens Betydning for et redeligt og sundt Erhvervsliv kan Enhver indse og skatte«, haabede en Medarbejder, samme Side. Dag for Dag, i Tekst og Billeder, docerede man ivrigt disse Læresætninger. Men Hr, Cavling lod det ikke blive blot ved Ord: I »Nationaltidende« nævntes nemlig nogle Dage senere: »en lille Begivenhed, der viser, at »Politiken« har til Hensigt at hævne sig paa de Forretningsdri­ vende, der har afslaaet at betale de 50 Kr. som det kostede at blive rost i »Politiken«s Textreklamer. En af de Udstillere paa Møbeludstillingen, som ikke vilde indlade sig paa den Art Reklame, var Indehaveren af Firmaet »Seldan«, Fabrikant Darvild. I Lørdags ringede »Nordisk Annoncebureau« Hr. Darvild op i Telefonen og meddelte, at »Politiken« fremtidig ikke vilde optage Annoncer fra ham. Des­ værre var det bleven overset, at der var paabegyndt en Annoncerække, men den vilde blive standset med det samme. Og dette skete ogsaa.« — (»Politiken« %, 88: »— Naa, heldigvis ligger Budapest jo et Stykke Vej fra København, saa der er ingen Grund til at ængstes.for, hvad Rædsler det hæderlige Blad vil lade en daarlig Reklame-Betaler vederfares.«) Man fortæller, at en kendt Jurist (Radikaler) i de samme Dage sagde: Nu er »Politiken« dødsens. Abonnenterne vil falde fra i Harme og i Væmmelse. Og Annoncørerne vil rejse sig og kvæle det. Han tog Fejl.

Made with