PolitikensLevnedsløb

18 strakte Hænderne ud . . . Man havde troet sig midt i en af Eugène Sues Romaner, om ikke denne nøgne Virkelighed, dens Uhumskhed og dens Stank havde overgaaet selv hin Digters Skildringer af Elendighe­ den. Han lærte os de Fattige at kende i Paris, og hvad har vi ikke siden læst om Londons Whitechapel, om Moskovs Menneskemarked, om Neapels Lazza- roner og om Tennementshusene (Hr, Cavling mener Tenements) i San Francisko og New York. Og vi har ikke blot læst, men i hine Byer har vi ogsaa selv vandret om igennem Elendighedens Huler og set Pauperismen i dens mest afskrækkende Skikkelse, og det skal siges, at den intet Steds har traadt os grellere i Møde og intet Steds gjort et Indtryk paa os, som den gjorde igaar Aftes under vort Besøg paa (Hr. Cavling glemte Tankestregen) Utterslev Mark.«) Slag i Slag gaar Henrik videre: 29 / 3 . er der en Skildring fra Vridsløselille, hvor han lader sig »fængsle en Time« og beskriver sine Indtryk af »Uhyggen«, »Blodhundeknurren«, »Lænke­ rasien«, »Cellegitre«, osv. 1I 4 . behandles Laanekontorer. »Pantelaanerne har aldrig haft saa lidt at bestille som i disse Dage. Ar­ bejderne er aldeles nøgne. De har absolut intet mer at sætte ud. Og saa blottede har de været siden Efteraaret. Henrik.« 5 A. gaar Henrik hen til nogle Pantelaanere med et Lommeuhr, et Toilettespejl og en Hovedpude. Renten for den første Ting var 80 %, den anden 110 , den tredje 128. Men for Fattigfolk forhøjes Renten til det dobbelte, fortæller han. Blodsugere er Henriks sidste Ord. Efter nogle Træk fra Midnatsmissionen — »de­ korerede Vellystninge« etc. — havnede han ved »En Dødssejler«. Dødssejleren er Fregatten Dannebrog.