PolitikensLevnedsløb

21

vagten og kaldt Banneret et lille krøllet Lommetør­ klæde. Ja, hvad skulde jeg, kære Peter, finde paa for et Kælenavn til den lille pjuskede Ble?. . Signe.« (Banneret var iøvrigt broderet af Prinsesse Marie). Et Par Dage efter blev Hørup som ansvarsha­ vende Redaktør brevligt udfordret af en Livjæger. Hørup vægrede sig, sendte Brevet til Politidirektøren og henstillede overbærende, ikke at straffe det unge Menneske, Vel nærmest som en Slags Sonoffer udfordrede saa Henrik sporenstregs en Højre-Redaktør, og da denne (maaske uovervejet) vægrede sig ved at tage Ynglingens Liv, lønnede »Politiken« ham saaledes: »den storskrydende, duelfordrende, æreskildne Ord­ fører for Højres Klopfægtere trækker med en flov og usand Forklaring i sit skidne Blad Poterne til sig og afslaar Udfordringen«; han »betegnes« dernæst »for alle Tider som den fladeste og sølleste Dumrian, der har ladet sig føde til Mandfolk. Alle hans fede Ord hænger ham nu ud af Halsen som Tungen paa en ihjelsparket Spædekalv.« Da Henrik var færdig med dette, tog han atter fat paa Midnatsmissionen ( 27 A>). 28 /s, mér Midnats­ mission; 29/ 5 . mér endnu. Med Tal og Beregninger som Basis krævede han indigneret billigere Bordel- Priser. Dette var i Slutningen af Maj, Og i Juni mente Leporello — som vi saa paa Side 16 — at Bladet var modent. Hørup havde, øjensynligt, samme Tro. Allerede inden Aarets Udgang havde »Politiken« naaet til at reklamere i sin Spalteplads for Bladet »Eva« — som det selv iøvrigt mente »muligvis er en Spekulation i Menneskenes seksuelle Drift«. »Eva« averterede sig ugenert i »Politiken« med følgende Motto:

»Ej min Skæmt ta'r Bukser paa, som den er, jeg la'r den gaa.«