PolitikensLevnedsløb

22 Lad os tilsidst give en Stilprøve af Henrik som »Politiken«s rejsende Korrespondent. Han blev i Juni samme Aar sendt til München i Anledning af Ludvig af Bajerns Selvmord. Og nu gjk det løs. Ingen smalle Steder her. »Knyttede Næver kæmpede tappert mod blanke Sabler«. (Fra en Gadescene i Begravelsesdagene). »I Kirken blev ganske stille, og udenfor de høje Vinduer styrtede Regnen ned, medens Lynet uafbrudt knitrede og under frygtelige Skrald splintrede store Træer«. Dette var en Smule af hvad Henrik saa’. Hér er lidt af det han nærmest tænkte sig: — »Saa- snart Kongen har set, at Vogterne var borte, har han som en rasende kastet sig over den ualmindelig stærke Læge og bibragt ham et frygteligt Slag over Ansigtet, af hvilket Dr. Guddens Lig bar dybe blodige Spor.« Og endelig er her en Mundfuld af hvad Henrik hørte: — »Og den gamle Slotsgartner skild­ rer mig deres afsindige Rædsel, da de i den mørke Nat stødte paa den ulykkelige Konge med de lange Lægter og ved det usikre Skær af Lygter saa hans i Krampe stivnede graablege Træk med den halvt- aabne Mund fyldt af Starnbergersøens gule Vand, Henrik .« Alt i alt — hér var noget for et Galleri. Intet Under, at man ilte til i Tusindvis. Resten af 1886 tilbragte Henrik i forskellige Ho- vedstæder. Hans Nytaarsbrev 1887 var fra Paris og bør citeres lidt. Med vore senere Bladforhold in mente (»Politiken« — »Strøget«, »Middagen«, »Eks­ trabladet« osv.) lyder Begyndelsen mærkelig spaa- domsiuld: »Som Matador i Boulevard-Pressen troner Gil Blas. Et Blad for den anløbne Overgivenhed og den forvovne Spøg . . . . skrevet med saa stort Talent,