PolitikensLevnedsløb

26 hvorfor de ikke rykker frem med det de sidder inde med, faar man det forpinte Svar: »Fordi vi i et saa lille og saa uoplyst et Samfund ikke kan.« — (Dette var i A aret 1887, Sidenhen er det jo bleven bedre). (Løsagtighed). Det typiske Sædelighedsbidrag leverede Hr. Bran­ des imidlertid i sit Overfald paa Elisabeth Grundt­ vig. Denne Dame havde efter Anmodning fra en Kvindeforening udarbejdet en Afhandling til Støtte for Moralen. Damens Sprog er dette: ». .adskillige af dem, der vil omdanne vor Bevidsthed paa dette Omraade, er Mennesker som mener at virke for en god Sag. .. .« Hr. Brandes honorerede i »Politiken« Modstanderinden og hendes Afhandling med følgende Tilraab: »Det pjattede i dens Indledning og hele Tone vir­ ker pinligt, Raaheden i dens Tankegang forbavser; dens Bevisførelse, om hvilken man aldrig véd, hvor Perfidien holder op og hvor Enfoldigheden begyn­ der, forskrækker ved sin Løsagtighed.« Lad nu Frk. Grundtvig have været mindre dyg­ tig som Skribent end Dr. Brandes, — lidt naiv og ubehjælpsom, hist og her. Men alligevel — overfor -en Dame, med den bedste Mening------- Nogle — særlig Svend Høgsbro (hvem »Politiken« da ogsaa, ved hans Død, erklærede for en ridderlig Natur) — mente, at det burde noteres i Straffepro- tokollen; men Hr. Brandes krøb standhaftigt i Skjul bag Hørup som »Politiken«s Ansvarshavende. Bjørn­ son, der dengang sad i Paris, blev »rasende, rykende sint« og skrev at han aldrig havde læst noget saa »raat« som Hr, Brandes' Artikler . . . »utrolig lum­ pen«, »inderlig skamløs« osv. — Hr. Brandes svarede pertentligt men knusende, at Bjørnsons »Slips« var ikke ganske rent. — »Never mind the slips«, ripo