PolitikensLevnedsløb

43

lig foregaaet noget i hans Indre. — B lev en Skrupel kvalt? — Thi han slutter med at sige: (Mekanisk. Eksistensnød). »Gamle kloge Blade skriger paa, at Pressen har en vis Skyld i alle disse Selvmord, Pressen, der mekanisk refererer alt, skulde tie, naar et Menneske søger Døden for sin egen Haand. (Udraabstegnet mangler). Man vil ikke se, at Selvmordsmanien er en af Eksistensnød avlet Tidssygdom, der omsider truer med at blive permanent. Den paaføres ikke gennem Reflektion, men er den direkte Følge af det sidste Tiaars voldsomt skærpede Kamp for Tilværelsen, en Kamp, hvor Nederlaget føles saa bittert, som det kun føles, hvor der kæmpes uden Haab, Hvad nytter det at Uglen, der sidder i sit Kirke- taarn, udstøder vilde Skrig, saa tit den ser et Vrag drive ind mod Stranden. Uglen, den kloge Fugl, der aldrig selv har været ude i en Storm. Ignotus.« Næste Dag kan »Politiken« melde følgende (jo ikke underskrevet Ignotus) : (Voldsomt skærpede Kamp for Tilværelsen.) »Den sidste Selvmorder: Jo sias Andersson, der skød sig paa Hotel d'Angleterre, var en 24-aarig Mand af god Familie, født i Bohuslæns Skærgaard. Han var for ikke lang Tid siden bleven ansat hos Firmaet Schmidt & Co. i Gøteborg og var tor Tiden paa en Forretningsrejse i S verig for at indkassere Penge, Efter paa forskellige Steder at have inddrevet Beløb til ialt 4000 Kr. lod han ikke længere høre fra sig. En af hans Chefer rejste derfor efter ham, men kom først hertil igaar, altsaa et Døgn for sent. . « Næste Dag (15/ 2 .) skriver det støtte Blad : »Smitter Selvm ord? Vi for vor Part indser