PolitikensLevnedsløb

57

»Vore Stjærnenætters skønneste Sol Vore Dages sødt duftende Natviol Glem! For en Gang, en Gang alene Deres Dyd for mine Ønsker rene.« Hér er Bladets officielle Nytaarsønske:

»Et Aar, i hvilket vi ønsker vore smukke Læser­ inder alt, hvad deres Hjærter monne begære, og vore kære Læsere, at Læserinderne ikke maa være altfor ubeskedne i deres Begær.« Og hér er en af de Annoncer, Hørup kaprede: Maaske med nogen Ret kunde en af Bladets faa bekymrede Medarbejdere slutte Aaret med at skrive: »— — I Sandhed, vor Tid lider ikke af nogen Slags Doktrinarisme. Hine gamle Doktriner om Ret og Frihed og Ære, der var gaaet de gamle i Blodet og varmede dem som en Ild, de er uddøde nuom­ stunder, forældede omtrent som de gamle pyntelige Livkjoler, man ser paa Theatret i ældre Stykker. — Tidens Herrer, Dagens Løver, saaledes som de træffes rundt om i de bedre Familiekrese, det er Mænd uden Mening. ------- Fladhed, Pjat og Tomhed — det er Frugterne. I Bourgeoisiet staar der ikke mere nogen Strid om Højre eller Venstre; i dets Hjærte hersker der kun Øde og Tomhed.------- E.« r Pst! Grand-Depots, franske Afdeling, Illustr, K atal. gratis. Linnésgade 22, 5.

1893. Denne Øde og Tomhed gjaldt det om at faa fyldt. Nytaarsdag paabegyndtes da ogsaa i »Politiken« — ikke som Føljeton, men som Artikler — »Julies