PolitikensLevnedsløb

70 heder — jo, om Forladelse; der er den Vittighed, at »Kokotten agerer Englen Gabriel for derved at skræmme den gamle Madam, hvis Plads i Ægtesen­ gen hun havde taget for en Nat«. Situationen er den, at Ægtemanden, en »fin Pariserlæge«, er kommen fuld hjem om Natten og har haft Skøgen med, og nu arrangeres et Møde mellem »den nydelige og flotte Person« og »den gamle Madam«, d. v. s. Ægte­ hustruen, der kommer ind og træffer hende i Man­ dens Seng. Da kommer det ustyrlig morsomme, det, som Folk i Kasino »lo og støjede af Glæde« over, — at Tøjten giver Englen Gabriels Rolle, at »hun, Glædespigen, var en Seraf og profeterede i den rette Krarupske Stil«. Med Hensyn til den Krarupske Stil maa jeg desværre bekende min Uvidenhed; men jeg formoder, det har været saare vittigt. Men iøv- rigt indser jeg jo meget vel, at hvad Politiken her vil have lagt Vægt paa, er ikke Viddet og Aandrigheden, men Situationens — hvad skal jeg kalde det — Fri­ postighed, dens Smag efter Blasfemi. Det er det glæde- ligt-betydningsfulde, at det viser sig at være det, de kan lide i et københavnsk Teater, at høre en Skøge travestere det bibelsk-høj tidelige og at se en gift Kone blive paa grinagtig Maade sat til Vægs af en Tøjte Dette Optrin synes at være foregaaet i første Akt. »I anden Akt«, fortæller Anmelderen, »fort- turer Crevette i sin naturlige Livlighed. En ganske ung og rig Hertug behager hende! Hvad gør den slemme Pige? Tager ham uden videre paa Skødet og kysser ham, indtil hans unge Blod kommer i Kog«. Altsaa, hun underkaster ham en ganske fag­ mæssig Behandling. Hun viser Publikum, hvorledes en Skøge bærer sig ad med et ungt Menneske for at vække hans Sanselighed. løvrigt viser hun den samme Kunstfærdighed overfor Mandfolk i modnere Alder, »Lidt efter«, skriver Anmelderen, »løber hun bort med en Løjtnant, der har været hendes Elsker, og som hun atter forlokker med sit smukke Legeme.