PolitikensLevnedsløb

73 alle Indbyderne . . . har været denne: at nedlægge en skarp og energisk Indsigelse mod en Tankeret- ning, som i den senere Tid har bredt sig paa den betænkeligste Maade i vor Literatur, vor literære Kri­ tik og ganske særlig i vor Journalistik. Endog i Avertissementerne synes denne Retning at skulle trænge ind. Jeg mindes ikke længe at have set No­ get i den Grad frastødende (for at bruge det mildeste Ord) som det første Reklameavertissement for Cav- lings »Paris« (eller et af de første). Alene dette vilde have været nok til at skræmme mig bort fra den Bog. Det er som Publikum véd, den Ret­ ning, hvis mest fremtrædende Karaktermærke er, at den sætter Kønslivet og Alt, hvad der staar i For­ bindelse dermed, som Kvintessentsen i hele den men­ neskelige Tilværelse . . .; om dette fortrinsvis drejer sig da ogsaa dens Tanke og Tale, og dens Udtalelser er kun altfor ofte meget prægede af Ringeagt for og Haan imod, hvad der hidtil har været den i vort Samfund almindeligt gældende Moral og vistnok og­ saa, trods denne Retnings Bestræbelser, vil blive ved at være det . . . . Og spørger man endelig nu, hvem jeg og andre . . . fortrinsvis tænker paa som Talsmændene for den ovenfor karakteriserede Retning, og hvor vi me­ ner, at den for Tiden har sin væsenligste og for Pub­ likum farligste Tumleplads, saa kan jeg desværre ikke svare anderledes end ved at pege — netop paa Politiken og paa den Kreds af Mænd, der besørger dette Blads literære Del og den Journalistik, der iøv- rigt nærmest samler sig herom. Det gælder, skønt i forskellig Grad, om alle Kredsens Medlemmer. — — Jeg giver dette Svar uden Sky, men i Sandhed ikke uden Sorg, fordi det gør mig bitterlig ondt at maatte tale saaledes om det Blad, til hvis politiske Retning jeg nærmest har ment at maatte slutte mig. M. CL Gertz .« »Gebisset er forlorent«, »topmaalt Uforskammet­ hed«, — skreg jo Redaktionen i sit Svar.