PolitikensLevnedsløb

77

»I Baggrunden af Pladsen laa der et lille Hus, hvor to kønne Kineserinder stod i Døren og tørrede sig om Munden. Huset tilhørte Bødlen, og de to unge Damer var hans Døtre. Vi gik derind for at hente Øksen, og medens den ene lille Frøken med megen Gratie fremtog Sværdet, skænkede den anden mig en Kop The, som jeg dog ubemærket hældte un­ der Bordet. Sværdet maalte nøjagtigt 1 Alen 14 1/a Tomme, Det var 31:L/22 Tomme bredt og skarpt til bægge Sider. Bødlen foreviste det og skitserede Eksekutionen, idet han let førte Vaabnet over sin ny­ delige Datters Hals, Hvad der videre foregik, varede næppe et Minut. Vi kom ud paa Pladsen, hvor Vagten havde trykket Forbryderen i Knæ. — — Skarpretteren nærmede sig paa Tæerne, med lette dansende Trin, syntes jeg; han svingede Sværdet, det blinkede og — Kratsch! En Krop faldt bagover og i Benene sporedes en uhyggelig Bevægelse. Hovedet trillede i modsat Retning henad Jorden, og fra de to Benpiber straa- lede Blodet ligesom fra Bruser. Uvilkaarligt lukkede jeg Øjnene; da jeg aabnede dem igen, saa jeg Ho­ vedet blive hævet i Vejret paa en Stang. Idet det naaede Sollyset, fortrak det Ansigtsmusklerne og frembød et Skue, som fyldte mig med Gru. Ved Siden af Bødlen stod fremdeles Mandarinen, og i Baggrunden af Pladsen vistnok adskilligt flere Tilskuere, end der plejer at overvære en kinesisk Henrettelse. Grunden til den stærke Deltagelse skyldtes min Fotograf, en Kineser som jeg havde an­ bragt paa en Bunke Brokker. — Og da jeg nu

som Afslutning lod ham fotografere, først Publikum og derefter Bødlens Døtre og da disse til Gengæld løb ind og hentede Nødder og søde Safter, saa bredte Glæden sig øjensynligt over hele Gaden. Særlig syn­ tes Mandarinen at være en lystig gammel Fyr. Med det ene Øje skævede han til den Døde, med det an­ det smidskede han til de unge Bøddelpiger, der skæn(Gru, og Glæde).